Sociolog: De sociale medier styrer vores liv – vi må genvinde kontrollen

Flere ønsker at forlade de sociale medier. Men det er blevet en fast del af vores identitet, at vi kan vise os frem, så det er en større supertanker, der skal vendes. De sociale medier er usunde for os, så vi må ændre kurs, mener sociolog Anders Petersen

Sociale medier er blevet så integreret en del af hele folks fortælling om, hvem de er. Det ligger der en masse identitet i. Når hele ens selvfortælling er spundet op omkring forventningen om at kunne vise sig frem konstant og se, hvordan andre viser sig frem, så er det en større supertanker, der skal vendes, siger sociolog. Illustration: Rasmus Juul.
Sociale medier er blevet så integreret en del af hele folks fortælling om, hvem de er. Det ligger der en masse identitet i. Når hele ens selvfortælling er spundet op omkring forventningen om at kunne vise sig frem konstant og se, hvordan andre viser sig frem, så er det en større supertanker, der skal vendes, siger sociolog. Illustration: Rasmus Juul.

DE SOCIALE MEDIER sluger al vores tid og opmærksomhed, de gør os stressede og ensomme, de stjæler vores data og spreder misinformation – derfor må vi danne en modbevægelse. Sluk! Udsagn som disse har præget debatten gennem den seneste tid, og utallige bøger er blevet skrevet om skyggesiderne ved de sociale medier og vores brug af skærme.

Samtidig har 9 ud af 10 danskere en profil på Facebook, og over halvdelen af os bruger Facebook dagligt. Mens vi bruger Facebook lidt mindre end sidste år, bevæger vi os i højere grad mod det Facebook-ejede billeddelingsmedie Instagram og andre sociale medier. Facebook har et stigende overskud på kontoen, fordi flere deler billeder med hinanden på Instagram. Men er modstandsbevægelsen kun lige ved at begynde? Anders Petersen, lektor i sociologi, er i tvivl om, hvor meget pondus modbølgerne får.

”Men jeg kan observere særligt blandt de yngre, som jeg snakker med, og som jeg har som studerende, at de taler mere og mere om at gå offline eller sågar off grid, som de kalder det. Men de taler samtidig om, hvor svært det er at gøre det. Det er et ret bastant valg at træffe, kan jeg mærke på dem. Det er så integreret en del af hele deres tilværelse.

I lørdags var jeg på et såkaldt brunt værtshus i Silkeborg, hvor jeg bor. Det var plastret til med skilte, hvor der stod: ’Snak i din mobiltelefon et andet sted. Ikke noget med sociale medier og Instagram her.’ Så her var der også en modbølge. Det er ikke kun i speltsegmentet.

Folk i min egen generation, som er i 40’erne og ældre, har måske noget ’nemmere’ end de unge ved at lægge den her vane på hylden. Dermed ikke sagt, at vi nødvendigvis gør det. Så der er tegn på, at folk gerne vil droppe sociale medier, men hvorvidt de kan effektuere det, det er jeg straks mere usikker på. For der er så mange ting, som efterhånden er bundet op på de sociale medier. Her tænker jeg ikke mindst på folks forventning om at være til stede og kunne nås. Og kunne gøre sig til kende på sociale medier. Det er blevet så integreret en del af hele folks fortælling om, hvem de er. Det ligger der en masse identitet i. Når hele ens selvfortælling er spundet op omkring forventningen om at kunne vise sig frem konstant og se, hvordan andre viser sig frem, så er det en større supertanker, der skal vendes.”

Mener du, vi har brug for at komme væk fra sociale medier?

”Ja, vi har brug for at være dem, der er i førersædet snarere end omvendt. Det er, ligesom når folk holder op med at ryge. Er det cigaretterne, der styrer dig, eller dig, der styrer cigaretterne? De sociale medier styrer os mere, end vi styrer dem. Det skifte mener jeg helt bestemt, der er behov for. Særligt de yngre generationer har behov for, at de ikke måler sig selv på den målestok, der hedder sociale medier hele tiden. Fordi det er ikke kun en positiv alen. Snarere tværtimod.

Vi bliver vant til at have urealistiske mål om, hvad vi kan gøre og nå, hvordan vi kan se ud, og hvem vi kan være, hvis spejlbilledet skal være det, vi opfatter på de sociale medier. Der er talrige undersøgelser, der peger på, at det er ret så usundt for os. Vi er i gang med at lave en undersøgelse her på Aalborg Universitet om, hvordan forbrug af sociale medier påvirker vores mentale sundhed. Der er nok ret god grund til at fare med lempe med de sociale medier. Det skal være os, der skal styre, hvad de kan gøre for os og ikke omvendt.

Jeg tvivler på, at vi kan komme helt væk fra de sociale medier. Men for mig er det et spørgsmål om at justere, så det er os, der kontrollerer. Det er jeg langt mere interesseret i. Så vi ikke skal lade os overrumple af de sociale medier og suge til os, som om det er det eneste saliggørende i hele verden. Vi må have en sund, kritisk sans.”

Nogle vil mene, at vores bekymring over sociale mediers skyggesider er overdrevet, at vi altid er forskrækket over ny teknologi?

”Vi har altid været bekymrede for det nye, og det kommer ikke til at ændre sig. Vi må samtidig tage de undersøgelser alvorligt, der viser en sammenhæng. Så snarere end at slå det hen med teknologiforskrækkelse og ’er I ikke bare lidt overforsigtige’, så vælger jeg at sige: Det kan meget vel være, at vi også skal tænke på de negative konsekvenser af sociale medier og ikke kun sluge det råt. Det synes jeg sådan set, at det fortjener.

Særligt når vi tænker på, at undersøgelserne peger på, at de negative konsekvenser rammer de unge i særlig grad. Vi taler om, at unge er ’teknologisk indfødte’. Der er masser af undersøgelser, der peger på, at det er noget værre fis. Det er de ikke. De skal jo også lære spillereglerne, og hvordan man opfører sig på sociale medier. Det er ikke kommet ind med modermælken.”

I den seneste tid er stresspanelets forslag om at lukke Forældreintra for at modgå stress blevet kritiseret for at være en forsimplet løsning på et komplekst problem. Er det ikke på samme måde forsimplet at sige, at vi løser problemer med stress ved at skrue ned for sociale medier?

Forældreintra har, i min optik, forsvindende lidt med stress at gøre – og det er bestemt ikke det første, man tænker på, når man tænker på et socialt medie. Det, der er risikoen ved de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat, er, at de ophæver tid og rum i den forstand, at vi har dem med os overalt. Der er ikke nogen forventning om, at vi ikke kan nås efter et bestemt tidspunkt om aftenen. De sociale medier er grænseløse. Der skal styring og kontrol til. Ved børn og unge er det de voksne, der skal gøre det.”

Er der ligefrem behov for politisk regulering af vores brug af de sociale medier?

”Det skal man passe på med. Voksne kan regulere børns forbrug. For de sociale medier er en stressende faktor i børns tilværelse. Vi skal lære ikke at have de sociale medier med os hele tiden. Undersøgelser fra Psykiatrifonden viser, at en del unge sover med deres telefon i sengen. De bliver vækket af en telefon, der vibrerer og lyser. Så der er noget ravruskende galt.”

Romantiserer du ikke tiden før sociale medier og skærme?

”Jeg er ikke ude på at romantisere tiden før. Alt var ikke bedre i gamle dage. Tingene er anderledes nu, det må vi reagere på. Det er svært at droppe de sociale medier, for hvis du ikke er med, er du sat ud på sidelinjen, så er du ikke en af dem, der kommer øverst på sejrsskamlen. Det er det paradoksale valg, mange står overfor. Vi skal begynde at blive opmærksomme på, at det, vi kan gøre ud over de sociale medier, giver os mere. At vi får noget mere ud af det i den forstand, at det giver mere samvær. Men det er et langt sejt træk.

Hvad mener du er den største fare ved at fortsætte som nu med de sociale medier?

”De giver en urealistisk forventning til, hvad vi kan gøre med vores tilværelse. Hvordan vi kan se ud og være. Vi har opstillet nogle bizarre glansbilleder, som vi udmærket ved er glansbilleder, men som vi ikke desto mindre forsøger at leve op til. Det er der, skoen trykker. Det ved man også fra forskning.

Det er jo en præstationsmarkør hele tiden at være tilgængelig, online og kunne se, at man kan poste sine præstationer og få likes på baggrund af dem. Det passer som hånd i handske ind i den tid, vi lever i. Der vil altid være modkulturer, der danner sig. Jeg synes, det er fremragende, at der kommer modkulturer, men jeg tvivler på, hvor meget de batter i forhold til at ændre kurs. Jeg vil imødese en kursændring med kyshånd. Men jeg vil også gerne se noget mere skyts.