Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debatinterview

Sociolog: Det er foruroligende, at flere unge fravælger børn af hensyn til klimaet

Det er blevet en tendens blandt miljø- og klimaaktivister at betragte spædbørn som en trussel mod Jorden, påpeger Frank Furedi. I stedet for at betragte et nyfødt menneske med glæde ser de primært en ny forbruger, som vil belaste Jordens ressourcer, siger han. – Foto: Mike Hutchings/Reuters/Ritzau Scanpix

Vesten er vidne til en voksende forestilling især blandt klimaaktivister om, at det er forkert at sætte børn i verden. Bag tankegangen gemmer sig et dybt pessimistisk menneskesyn, mener den britiske sociolog Frank Furedi, som også peger på, at en ny generation af voksne ikke vil være voksne

I ÅRTUSINDER ER spædbørn blevet betragtet som en velsignelse, et par arbejdende hænder mere i familien, et tegn på, at slægten ville blive ført videre. Men i de senere år har vestlig kultur oplevet et radikalt brud med denne forestilling. Flere og flere unge mennesker vælger ikke alene børnene fra. De abonnerer også på en voksende forestilling om, at børn er en belastning for klimaet og en forbandelse for verden, og at forældre, der får børn, derfor burde skamme sig.

Det mener den britiske sociolog og politiske kommentator Frank Furedi, som er forfatter til en snes bøger, blandt andet om frygt og forældreskab.

”Folk har altid truffet valg om, hvorvidt de ville have børn. Det var et personligt valg. Men i dag præsenterer en betydelig del af samfundet beslutningen om ikke at få børn som en politisk erklæring. Det er en farlig tendens, som bærer et meget pessimistisk menneskesyn i sig,” siger den tidligere professor ved det britiske University of Kent.

Han har for nylig skrevet et essay om emnet under titlen ”Opgøret med moderskab. Hvorfor det er blevet moderne ikke at få børn” for det politiske internetmagasin Spiked, og artiklen har affødt flere hundrede kommentarer.

Fænomenet viser sig dels ved et opgør blandt unge mennesker med forestillingen om, hvad det vil sige at være voksen. Dels ved en voksende tendens til at stille moderskabet i et negativt lys. Dels ved en menneskefjendtlig ideologi, som fremmer kritik af dem, der vælger at få børn – en ideologi, man især finder blandt klimaaktivister, mener Frank Furedi.

”For det første er der generelt mange voksne, som er biologisk modne til at få børn, og som er begyndt at se sig selv som ikke værende voksne og dermed ikke værende ansvarlige for den næste generation. At den næste generation er andres problem. Den indstilling er meget stærk i de angelsaksiske lande,” siger han.

Han peger på, at ordet ”adulting” (at være voksen eller opføre sig som voksen, red.) for eksempel har vundet indpas, og at unge mennesker bærer T-shirts med teksten ”no adulting today” (ikke noget forældreskab i dag, red.), som signalerer, at voksenlivet og de værdier, der normalt knytter sig til det, er noget, man har frihed til at vælge til og fra.

”For det andet har moderskab tildraget sig negative konnotationer hos mange unge kvinder, som tænker, at hvis de bliver mødre, så er det lig med social død, så kan de ikke længere være herre i eget liv,” siger han og peger på, at adskillige kommentatorer de senere år har taget begrebet ”maternal regret” (fortrudt moderskab) til sig. Begrebet går igen i artikler i store medier som BBC, det internationale modemagasin Marie Claire og det canadiske magasin Today’s Parent med overskrifter som ”Jeg fortryder at have fået børn” og ”100 kvinder i 2016: Forældre, der fortryder at have fået børn”. Flere af artiklerne argumenterer for, at det er et udbredt fænomen, at mødre lader, som om de er glade, men inderst inde ville ønske, de ikke havde fået børn. ”Jeg fortryder at have fået børn” er også navnet på en Facebook-gruppe med 9000 medlemmer.

”Det er et budskab, som konstant gentages i vores samfund; at det at blive mor er en ubehagelig og uønsket fælde, som kun gør livet svært og nemt fortrydes,” siger Frank Furedi og påpeger, at tendensen også er et opgør med den oldgamle tanke, at moderskab er naturligt for kvinder. Den amerikanske filmskaber Therese Shechter har sagt, at hun ønsker at udfordre en verden, ”hvor det feminine er knyttet til det at kunne føde børn”. Og den franske psykoanalytiker Corinne Maier, som BBC i 2016 satte på listen over verdens 100 mest inspirerende kvinder, har haft succes med bogen ”Ingen børn: 40 gode grunde til ikke at blive mor”.

”Det er vanskeligt ikke at konkludere, at megen litteratur på området ikke blot beskriver fænomenet, men ønsker at normalisere det og gøre det til det nye normale at associere moderskab med fortrydelse,” siger han og er dermed nået til sit tredje punkt: fjendtligheden over for folk, der får børn.

”For det tredje er der en tendens, især blandt miljø- og klimaaktivister til at betragte spædbørn som en trussel mod jorden,” mener Frank Furedi.

”I stedet for at betragte et nyfødt menneske med glæde, ser de primært en ny forbruger, som vil belaste jordens ressourcer. At føde børn bliver i deres øjne en slags forbrydelse mod naturen.

Det er en trend, som især bliver tydelig, når aktivister taler om, at de vil være ’mor for miljøet’ og derfor aldrig vil sætte børn i verden, og det er en tankegang, som omfavnes af superstjerner,” siger han og henviser til, at den amerikanske sangstjerne Miley Cyrus har sagt, at millennials (folk født i 1980’erne eller 1990’erne) ”ikke ønsker at reproducere sig, fordi de ved, at jorden ikke kan klare det”.

Senest har klimaaktivister dannet bevægelsen Birthstrike (fødselsstrejke), hvis medlemmer har erklæret ”ikke at få børn på grund af den økologiske krises alvorlighed og den aktuelle passivitet blandt regeringsmagter i lyset af denne eksistentielle trussel”.

Birthstrike-bevægelsen er ifølge Frank Furedi blot det ”mest ekstreme og mest deprimerende” eksempel på en antihumanistisk og pessimistisk kultur, som især er fremherskende blandt miljøaktivister.

”Der ligger et meget negativt menneskesyn bag tankegangen. I stedet for at se mennesker som nogen, der kan tænke med og hjælpe til og løse problemer, ser man mennesket som selve problemet. Man formoder, at verden vil blive bedre, ved at folk holder op med at få babyer. Det gør bevægelsen dybt antihumanistisk. Man spreder idéen om, at mennesker som sådan skaber ubalance,” siger han.

Men har aktivisterne ikke en pointe, når man ser på problemer med overbefolkning og forbrug?

”Det mener jeg ikke, de har. Vi har længe diskuteret befolkningstilvækst, og det har længe været antagelsen, at vi har for mange mennesker. Men det lader til, at uanset hvor stor tilvæksten er, så vil den som regel stabiliseres på et tidspunkt, det ser man flere steder i Afrika. Men endnu vigtigere er det, at vi generelt betragtet godt kan brødføde verdens befolkning. Vi har teknologien og ressourcerne til det.”

Jeg er barnløs i 40’erne og bor i en storby fuld af barnløse singlemennesker i samme alder. Kan det ikke ganske enkelt være, at folk prioriterer anderledes, snarere end at det er en politisk handling?

”Der er intet galt med det valg. Vi ved, at mennesker i større byer får færre børn og tager en langt mere individualiseret livsstil til sig. Vælger man at sige, at karrieren er vigtigere, så er det ens eget valg, og det er fint.

Men problemet opstår, når folk ikke alene vælger en anden livsstil, men også begynder at fortælle andre mennesker, at de får for mange børn og burde leve anderledes. Selv uden børn har den voksne et ansvar for den næste generation. Det er indbegrebet af modenhed at tage sig af nye generationer, ikke at sige, at der ikke burde være en ny generation.

Det er efter min bedste overbevisning en foruroligende, negativ indstilling at sige, at man ikke vil have børn, fordi man ikke tror på verdens fremtid. Der er naturligvis negative tendenser i verden, og vi skal tage os af klimaet. Men det bliver ikke os, der kommer til at skabe den fremtid. Det bliver vores børn. Og som mennesker har vi – og de – bestemt potentialet til at skabe en god fremtid, hvor dyder som solidaritet og kreativitet får plads.”

Har du selv fået børn?

”Jeg fik sent et barn, og min søn er i dag 23 år. Jeg troede, det ville være langt sværere at være forælder, end det viste sig at være. Det var en af mine fejl ikke at få flere.”

I dag præsenterer en betydelig del af samfundet beslutningen om ikke at få børn som en politisk erklæring. Det er en farlig tendens, som bærer et meget pessimistisk menneskesyn i sig.

Frank Furedi, britisk sociolog og politisk kommentator