Debat mellem sociolog og filosof: Politikerne kryber uden om den sværeste klimadebat

Under valgkampen er klimadebatten i alt for høj grad blevet reduceret til at handle om vindmøller, elbiler og afgifter på flyrejser. Men det er mindst lige så vigtigt at diskutere, hvordan et mere klimavenligt samfund konkret skal indrettes, siger to forskere

Med demonstrationer over hele landet er klimadagsordenens betydning for store dele af befolkningen begyndt at gå op for politikerne. Men de kryber stadig uden om de svære spørgsmål, mener en sociolog og en filosof. –
Med demonstrationer over hele landet er klimadagsordenens betydning for store dele af befolkningen begyndt at gå op for politikerne. Men de kryber stadig uden om de svære spørgsmål, mener en sociolog og en filosof. – . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix-.

Aldrig har så mange fly lettet fra Kastrup Lufthavn, selvom et stort flertal i meningsmålingerne betegner klimaet som et af de absolut vigtigste valgtemaer. De nyeste tal viser, at Kastrup Lufthavn satte rekord med 30 millioner rejsende i 2018. Samtidig er der flere benzin- og dieselbiler på vejene end nogensinde, og motorvejstrafikken er ifølge Danmarks Statistik øget med 36 procent de seneste otte år. Det er blot nogle af eksemplerne på de paradokser, der præger den politiske debat om, hvordan Danmark kan medvirke til at begrænse den globale opvarmning.

Klimaet er valgkampens mest indviklede problem. Mens politikerne diskuterer havvindmølleparker, og om der skal sættes ind med afgifter på oksekød og flyrejser og begrænsninger af landbrugets udledninger, så mangler vi en debat om, hvordan vi konkret kan indrette et mere klimavenligt samfund.

Sådan lyder kritikken fra to forskere, der følger klimadebatten fra en filosofisk og en sociologisk synsvinkel.

David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet, der som ph.d. i filosofi og professor med særlige opgaver forsker i store samfundsforandringer, betegner det menneskeskabte CO2-udslip som et såkaldt ”hårdknudeproblem”, der ikke kan løses med ny teknologi alene, men kræver omfattende forandringer i alle dele af samfundet.

”Den teknologiske diskussion er vigtig. Men løsningen af klimaet er ikke et spørgsmål om at finde teknologiske løsninger. I modsætning til en pensionsordning eller et supersygehus, så er hårdknudeproblemer kendetegnet ved, at de kræver en langsigtet og tværfaglig indsats. Vi skal nytænke hele vores måde at organisere samfundet på. Politikerne er begyndt at tage klimaproblemet langt mere alvorligt, og det er positivt. Men diskussionen om, hvordan vi kan omstille samfundet mangler substans og visioner, selvom undersøgelser faktisk viser, at vælgerne er villige til forandringer, selvom de griber ind i den enkeltes livsstil,” siger David Budtz Pedersen, som henviser til en undersøgelse, som har vist, at over halvdelen af vælgerne på tværs af partier faktisk ønsker, at politikerne indfører flere reguleringer på klimaområdet.

Anders Blok er lektor ved Københavns Universitet og forsker i klimasociologi. Han ser valgkampens diskussion af afgifter på flyrejser og kød som et tegn på, at klimadebatten er ved at bevæge sig i en ny retning, hvor politikerne i højere end tidligere er parate til at diskutere indgreb, der rammer den enkeltes livsstil.

”Men det er en stor modsætning, at vælgerne prioriterer klimaet højt, og at vi samtidig flyver mere end nogensinde. Tager vi klimaudfordringerne alvorligt, så står vi over for meget vidtrækkende samfundsforandringer. Det har tidligere været skjult, fordi den politiske elite har talt om, at problemerne kunne løses med grøn energi.

Det rare ved vindmøllerne var, at de ikke krævede en omstilling af vores hverdagsliv. Men i dag er det blevet mindre troværdigt, at vi udelukkende kan løse klimakrisen teknologisk, hvad enten vi taler om vindmøller, elbiler eller andre grønne løsninger. Samtidig tøver store partier som Socialdemokratiet og Venstre med at indføre afgifter på fly, fordi de mener, at den slags afgifter vil ramme socialt skævt, og fordi de frygter vælgernes reaktion,” siger lektor Anders Blok.

David Budtz Pedersen peger på, at de mange videnskabelige rapporter om klimaforandringerne har aflivet enhver tvivl om, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Men bagsiden ved de mange informationer er, at de styrker følelsen af afmagt.

”Mange tænker: ’Hvad pokker gør det af forskel, at jeg køber en firehjulstrækker, når problemerne er så store.’ Hvis vi skal bryde med afmagten, kræver det en ekstra indsats af forskere og politikere for at skabe nogle nye fortællinger om, hvor vi vil hen som samfund. Hvordan skal vi indrette vores skoler, universiteter, arbejdspladser, ferier, hvis vi ikke skal udlede så meget CO2? Hvordan skal vi definere livskvalitet med mindre forbrug? Det savner vi en diskussion om,” siger David Budtz Pedersen, der mener, at klimadebatten dybest set handler om et etisk ansvar for de kommende generationer.

”Men hvis vi kun taler om at flyve mindre og spise mindre kød, vil klimaforandringerne for mange danske vælgere opleves som et tab af velfærd. Diskussionen lukker og bliver til et spørgsmål om dyrere flybilletter. Der er brug for et nyt samfunds- og dannelsesideal, der er baseret på at sikre, at kommende generationer stadig har en natur,” siger David Budtz Pedersen.

Anders Blok peger på, at elbiler af politikerne beskrives som den store revolution, selvom også den teknologi har indbyggede miljøproblemer.

”Derfor er et af de store spørgsmål, hvordan vi kan indrette et samfund, hvor der køres mindre i bil, og hvor fødevarer ikke skal transporteres over store afstande. Det har hverken politikerne eller de unge skolestrejkere og svenske Greta Thunberg noget svar på,” siger Anders Blok.