Første søndag efter trinitatis
Lukasevangeliet 12,13-21
Gad vide, hvordan Jesu lignelse kunne lyde i dag. Måske noget i denne stil?
”Kære kolleger og forretningsforbindelser. Vi er samlet i dag for at ære mindet om vores dygtige direktør Bruno Braghe. Som I alle ved, blev direktør Braghe brat og brutalt revet væk i går, da han uforklarligt faldt om midt under et møde med en af sine underordnede.
Vi er naturligvis alle rystede. Han var en af sin generations største succeser. Han vandt vores respekt og beundring for en enorm flid og effektivitet. Javist, han fik også ry for at være en barsk arbejdsgiver og en hård forhandler, men hvem får ikke det, hvis man vil til tops?
Han veg ikke tilbage for at rive sine egne ejendomme og fabrikker ned og bygge nogle, som var endnu større. Det blev ligefrem et varemærke, et logo for hans strategi. Og det virkede! For hvert årti blev hans formue større, ligesom antallet af aktiemajoriteter i andre virksomheder.
Hans samling af moderne kunst var internationalt kendt. Alt sammen gode investeringsobjekter. Rygterne gik også om den bankboks, hvor han opbevarede kostbare malerier, som ikke var til skue for hvermand. Nogle af os var dog nok mere interesserede i hans stald af Lamborghini, Mercedes og Bugatti.
Det gik ikke altid glat for ham. Hans skilsmisser kender vi fra bladene; og de var bestemt heller ikke billige. Men igen: Han var ikke bleg for at rive ned og så begynde forfra.
Tabet er så meget mere tragisk, fordi Bruno Braghes på det sidste var begyndt at drømme om at trække sig tilbage og nyde frugten af sin flid. Det er svært at forestille sig, fordi han altid var i vigør. Men man kunne bestemt have undt ham en årrække af fred og ro, omgivet af sine kostbarheder.
Nu vi nævner det med fred og ro: Så vidt jeg forstår, døde Bruno Braghe på stedet. Styrtede om og var død, før han ramte gulvet. Så jeg kan eftertrykkeligt mane de rygter i jorden, at han skulle have ligget dér på gulvet med et udtryk af ren, uforfalsket rædsel. Hvordan skulle han kunne have nået at se noget som helst i det splitsekund, som skulle have skabt sådan et udtryk af rædsel?
Nej, han fik sikkert det endeligt, han fortjente. Æret være Bruno Braghes minde. Æret være vores forbillede.”
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.
"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.