8. søndag efter trinitatis
Matthæusevangeliet 7, 22-29
Da Jesus havde holdt bjergprædikenen, afsluttede han med at advare sine tilhørere mod de falske profeter, der bruger mange fine ord, men som kun er ude på at vinde folks tillid og udnytte den til egen fordel.
Det har lige siden været fristende at udnævne ”de andre” til sådanne falske profeter. Men pointen er, at det er os, Jesus taler til, os han advarer mod at skyde ansvaret fra os og lytte til tilfældige meningsdannere uden at undersøge deres motiver og overveje konsekvenserne af de fine ord og løfter. I stedet henviser han til det, han netop har sagt. Hans ord er tænkt som en hjælp og et grundlag for de beslutninger, enhver af os skal træffe også i dag, hvor vi oversvømmes af informationer, rygter og meninger, der fremføres med retorisk overbevisning, men som kan være svære at gennemskue.
Bjergprædikenen er en læreprædiken, og kirken kan i sin forkyndelse ikke nøjes med at gentage, at Gud elsker os, men må også udfolde den kristne lære, som skal hjælpe os til i det daglige. Alle forældre ved, at god opdragelse ikke bare går ud på at fortælle børnene, at man elsker dem, men også at lære dem at skelne mellem sandt og falskt, godt og ondt. Sommetider skal der strenghed og alvor til. Sådan er det også med Guds kærlighed.
Vi lever i et demokrati, hvor enhver af os har et ansvar for at tage stilling til tingene og overveje, hvad eventuelle holdninger fører til på længere sigt. Jeg tænker tit på, hvor fremsynede højskolens ”fædre”, Grundtvig og Christen Kold, var, da de ved demokratiets indførelse indså, at hvis folk skulle have valgret, skulle de også have kundskaber, så de kunne blive ansvarlige og oplyste vælgere. Men de forstod også nødvendigheden af at lære eleverne om etik og moral, så de havde noget at gå ud fra. I bjergprædikenen lærer Jesus os, at vi ikke skal fordømme, ikke udråbe andre mennesker til umennesker, men have respekt for hinanden og tage os af hinanden.
Det vigtigste i dagens evangelium er ikke Jesu afvisning af de falske profeter, men hans ord til os om at skelne og gøre, hvad han har sagt, så huset – med Grundtvigs ord – ”står godt i fod / på den ægte klippe!”.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.
"Ordet" er Kristeligt Dagblads daglige bibelrefleksion.