Søndagsordet: Tegnet med Guds finger

Tredje søndag i fasten

Lukasevangeliet 11, 14-28

Jesus uddriver en dæmon fra en stum mand, sådan indledes evangelieteksten. Dæmonen havde gjort manden tavs og isoleret ham fra det fællesskab, som ordene skaber mellem mennesker.

Folkeskaren er dog ikke udelt begejstrede, for de rejser straks spørgsmålet: Hvordan kan vi vide, at ham, der har drevet dæmonen ud, ikke selv er en Djævelens håndlanger? Jesus tilbageviser deres mistillid og forklarer, at hvis det onde angriber sig selv, vil det tilintetgøres.

Det onde og det gode består som et modsætningsforhold mellem de kræfter, der bygger op, og dem, der bryder ned, og begge er en del af det at være menneske. De fleste kan skelne mellem de to modpoler, fordi vi ved i reglen godt, hvornår vi står over for mørket i os selv eller i verden, men måske er vi ikke altid stærke nok til at stå imod.

Jesus ser realistisk på menneskets situation: at det er afmægtigt og udleveret til magter, det ikke kan besejre selv, og derfor må der naturligvis andre kræfter til. Vi bliver tilbudt at få kræfterne fra Gud, så vi ved hjælp af ham kan sige nej til det onde og sige ja til det gode.

I dåben bliver vi givet løftet om, at intet mørke nogensinde vil få den endelige magt over os. Korset bliver tegnet for ansigt og bryst som et tegn, vi kan have med hele livet, der vil fortælle os, at det gode og livsopbyggende har den største magt.

I evangelieteksten siger Jesus: ”Det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud”, og det er den samme Guds finger, som vi får lov til at låne, når vi slår korsets tegn og bliver mindet om vores dåbspagt.

Det betyder ikke, at vi bliver fri for prøvelser, eller at vi ikke kan blive fristet og draget af mørket i os selv eller i verden, men det betyder, at det onde ikke vil få det sidste ord, for det har Gud lovet os, at han vil få.

For at holde os fast i den tro giver Jesus sine disciple Fadervor, og det er givet videre til os gennem alle de generationer, der er gået forud, og i det beder vi: “Fri os fra det onde!”. Frels os fra alle dæmoniske og livsødelæggende kræfter! ”For dit er riget og magten og æren.”

Gud har magten til at besejre mørket, også det endelige.

Søndagsordet skrives på skift af domprovst i Ribe Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.