På torsdag er det den 1. december, og DR og TV 2 kaster sig ud i den såkaldte ”nissekrig” for at kapre flest mulige seere til deres julekalendere.
DR har produceret den nye ”Julehjertets hemmelighed”, mens TV 2 sender en ny omgang med nissepigen Tinka, og der bliver kamp til stregen. En anden kamp er dog mere interessant, for udover de nye produktioner genudsendes som altid en række gamle kendinge, og hvad det angår har TV 2 besluttet at droppe én af serierne med den utroligt populære nisse Pyrus.
Fortællingen om ham blev indledt i 1994, siden fulgte flere sæsoner, og Pyrus er en dybt forankret julekalenderinstitution. Men nu pilles ét af hans eventyr af sendefladen. Det skyldes en scene, hvor der refereres til et optrin i børnebogen ”Den Store Bastian” fra 1845, hvor nogle hvide børn driller en dreng på grund af hans mørke hud, hvorpå de dyppes i blæk, så de kan erfare at være anderledes.
Moralen er klar, men som en del nok aner, er der fra TV 2's side tale om endnu et udslag af den sensitive identitets-censur, hvor man ikke vil vide af tidligere tiders mentalitet, sprog eller børnerim, og ivrigt praktiserer den renskurede tænkning, der løbende kapper tråde til fortiden.
Ifølge TV 2`s konstituerede fiktionschef, Mette Nelund, vil man ikke risikere, at nogen børn ”føler sig forkerte”, og derfor – må man forstå – kan denne julekalender med Pyrus vel reelt aldrig nogensinde sendes mere.
Flere Pyrus-sæsoner vil muligvis hen ad vejen ryge med i faldet, og seriens forfatter, Martin Miehe-Renard, er trist og minder om, at børn ikke er dumme. De forstår godt, når noget er fra en anden tid, og det er rigtigt, børn er ikke dumme, men de fratages til gengæld med denne censur en tilstrækkelig historisk horisont at opleve deres liv i lyset af.
Der må da være et voksent menneske til stede på TV 2, der kan forstå sammenhængen mellem dette at kende til fortiden og bedst muligt forstå nutiden. Og når dette voksne menneske alligevel er i gang, bør vedkommende fortælle alle landets fiktionschefer, at et menneske godt kan overleve for en stund at føle sig anderledes og måske endda forkert. Også et barn.
Nogen vil hertil sige, at omtalen af hudfarve er noget særligt, og ja, det er det. Men spørgsmålet er, hvor meget man egentlig kan tillade sig at undervurdere farvede menneskers robuste evne til at få historiens mentalitetsstadier gengivet. Ligesom spørgsmålet jo også er, om kriteriet for at lave kunst og fiktion i fremtiden virkelig skal være, at man for at undgå, at nogen føler det mindste ubehag, må pakke alt ind i et kolossalt arsenal af forbehold og korrekte omsvøb.
Jeg ved ikke, om det omtalte voksne menneske overhovedet findes på TV 2, men det ville under alle omstændigheder være smukt, hvis der opstod en folkelig protest mod attentatet på børnenes elskede Pyrus. For det er nært knyttet til vor tids attentat på historien, og kampen for Pyrus må være det egentlige omdrejningspunkt for årets nissekrig. Den er nu brudt ud.