VM i fodbold nærmer sig, og i mandags ankom de nye landsholdstrøjer til landets butikker. Det var umiddelbart svært at se, men ifølge TV Avisens indslag er det nye design inspireret af spillerdragten fra 1992, hvor Danmark vandt EM. Symbolikken er til at forstå. En af de spillere, der dengang blev en ægte folkehelt, var Brian Laudrup, som i disse dage er havnet i en mediestorm af en noget mindre attraktiv karakter. Den 53-årige Brian Laudrup har optrådt i en reklamevideo optaget på en terrasse i Dubai, der skal bistå VM-værtsnationen Qatar i afviklingen af verdensbegivenheden.
På videoen taler Brian Laudrup om et af sine egne berømte VM-mål uden – efter eget udsagn – at være klar over, hvor meget han kom til at fungere som reklamesøjle for et samfund med et syn på for eksempel kvinder og homoseksuelle, der strider mod den mere humant oplyste verden.
Affæren har fået konsekvenser for Brian Laudrup, der straks efter sin optræden blev fyret som fodboldekspert på både TV 2 og dagbladet Politiken, hvilket har rystet ham. Han har været naiv, erkender han, og meddeler, at han slet ikke opfattede sit tredagsbesøg i Dubai som del i en promovering af byen. Han sad blot på en terrasse og talte om sin gamle scoring uden i øvrigt at tjene ret meget på det.
Det er muligt, at Brian Laudrup ikke i dette tilfælde har handlet som de sportsfolk, der med fuldt overlæg sælger sig selv til en oliestat for at sikre sig en fed pension, men han har til gengæld handlet som de sportsikoner, der efter karrieren vandrer lidt hvileløst omkring og alt for nemt kan lokkes til uheldige optrædener.
Man fornemmer, at indsigten i den komplicerede verdensorden ikke altid følger med den strålende status som fodboldhelt, og nogle sportsfolk har det med at stivne i stjerneidentiteten, mens de holder navnet varmt i medierne og flyder med på første klasse. Jeg har sagt det før. De største sportsfolk kan i dag optræde som en slags moderne adel, der lever en smule parallelt med de fleste andre af os. Nogle af dem lægger sig glad og gerne – og som regel i den store trygge flok – i slipstrømmen af populære ideologier som lgbtq-bevægelsen og kampen mod racisme, men en del af idealismen kan vakle, når der er personlig vinding på spil.
Man kan godt studse lidt over TV 2's og Politikens fyring af Brian Laudrup, alt imens begge medier selv kommer til at dække VM i Qatar massivt, men det er altid ekstra kritisk, når de store ikoner aktivt og ukritisk lægger navn til de problematiske regimer, der jævnligt får skrabet en værtsrolle til sig.
Flere ting undrer i alt dette. Det undrer, at nogle sportsfolk virkelig har lyst til at sætte hele deres status på spil ved at blive nært knyttet til inhumane forhold i verden. Men noget andet undrer mig næsten endnu mere. Og det er, at nogle virkelig gider sidde på en terrasse i Dubai i hele tre dage. Jeg er ikke ironisk. Det må være ét af de mest deprimerende steder i verden. Jeg ville ikke engang gøre det for penge.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.