Ikke mindst siden ungdomsoprøret i 1968 har der hersket skepsis i synet på begrebet hierarki. Det er blevet set som udtryk for undertrykkende magtrelationer i et land, hvor lighed næsten har hellig status.
Det interessante er bare, at virkelighedens møde med et hierarki kan være særdeles berigende.
Det blev illustreret i lørdags, da DR i programmet ”Danskerne interviewer Dronningen” inviterede 18 personer op på slottet for at stille dronning Margrethe spørgsmål.
Alt dette, naturligvis, i forbindelse med hendes 50-årsjubilæum. Her udfoldedes den hierarkiske orden som en åbenlyst givende kraft, der kan få den enkelte til at vokse med opgaven.
De fleste ankom overordentligt nervøse. Der er meget, man i kongeligt selskab kan gøre forkert, men i mødet med en myndighed får man nemt lyst til at gøre sit bedste, og ihærdighed opbygger.
Det ved enhver, der har prøvet at tage sig sammen, og tænk, hvis der ikke eksisterede nogen, man for alvor blev drevet til at tage sig sammen i forhold til.
Spørgsmålene kom vidt omkring. Fra sorgen over at miste prins Henrik til nysgerrighed efter at vide, om Dronningen nogensinde spiser foran fjernsynet, hvem hun er dus med, om hun egentlig kan retfærdiggøre sine materielle privilegier, og om der fandtes mobning, da hun var barn.
Nej, hun spiser ikke foran fjernsynet, hun er dus med sine nærmeste venner, der har altid eksisteret mobning, med store privilegier følger tungt ansvar og midt i sorgen over at miste sin mand var det en stor hjælp fortsat at skulle passe de daglige pligter og i øvrigt mærke befolkningens medleven.
Vi kender efterhånden Dronningens livssyn, og de 18 danskere, der rystende usikre trådte ind ad døren, kom alle opløftede ud fyldt med lovprisning af den venlige og snakkesalige dronning. Også taxachaufføren fra Hobro, der ellers er provokeret over, at de kongelige bor så overdådigt.
Programmet lærte os noget om de kræfter, der kan strømme fra et historisk og nationalt centrum og ud i alle landets kroge, hvor Harley Nanfeld Foged, for eksempel, ser en rød tråd fra Dronningens kunstneriske virke til sin egen løbebane som grafisk designer. Og hvor den helt store fan Pia Bast blev hentet på sin bopæl af en om muligt endnu mere eksalteret DR-vært Kåre Quist. DR har på kongehusfronten udviklet sin egen stil med slesk værtskab og musik, der minder om noget fra ”Den store bagedyst”, muntert og fiffigt, og det trætter unægtelig. Men frem for alt leverede ”Danskerne interviewer Dronningen” et vidnesbyrd om den levende relation mellem folk og regent og dermed hierarkiets opbyggelige kraft.
Nogle vil måske mene, at Dronningen bør bevare mere afstand, og jeg forstår argumentet, men den store kunst er jo at være i kontakt med sit folk uden at miste sin myndighed, og den kunst mestrer hun altså.
Dronningen er ganske på det rene med, at hun er øverst i hierarkiet, og når man er det, kan man som det mest naturlige tale med enhver. Det gode hierarki inspirerer. Sådan er det.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.