Sørine Gotfredsen: ”Den store bagedyst” vil være mangfoldig, men bidrager i stedet til stereotyper

DR's populære kageprogram "Den store bagedyst" er tilbage, men deltagerne er de samme, skriver Sørine Gotfredsen

"Den store bagedyst" er tilbage på DR med en ny sæson, hvor deltagerne skal konkurrere om at kreere det bedste bagværk. Foto:
"Den store bagedyst" er tilbage på DR med en ny sæson, hvor deltagerne skal konkurrere om at kreere det bedste bagværk. Foto:.

DET VAR DEN TIDLIGERE dramachef i DR Ingolf Gabold, der som den første virkelig formåede at anskueliggøre, hvordan man får mange seere.

For eksempel skeler man til den legendariske serie ”Matador”, der rummer figurer af så mange forskellige temperamenter, overbevisninger og samfundslag, at alle kan finde én at identificere sig med.

Det er som udgangspunkt en ret simpel teknik, og i vor tids reality-fjernsyn udleves den temmelig skamløst. Onsdag aften tog DR 1 hul på en ny omgang af den populære ”Den store bagedyst”, hvor der konkurreres i bagværk, og kast lige et blik på rollebesætningen. Vi har den 64-årige Inge fra Nordjylland, der har lavet den samme sukkerbrødsdej i alle årene og nu laver den én gang til.

Så har vi feltets yngste deltager, Luna, der gerne vil skille sig ud og være noget ”unikt”, og alene de to kvinder fortæller historien om, hvordan individualiseringen fik kvast traditionen.

Så er der naturligvis en homoseksuel, Gunnar, der er gift med Allan, og mon ikke det står nedfældet i DR’s interne teser, at intet underholdningsprogram bør finde sted uden en repræsentant fra tidens favoritminoritet? Bøsserne. Ikke de lesbiske, vel at mærke, men bøsserne, der er de nuttede regnbuemaskotter over dem alle.

Der skal også være én, der griner konstant og højlydt, hun hedder her Iben og udgør det livsbekræftende islæt, der altid kan klippes ind i form af en perlende latter, hvis løjerne truer med at stivne.

Juliane repræsenterer Udkantsdanmark, hvor hun bor på en gård og siger ”møj” i stedet for ”meget”, og Jette er det uhøjtidelige familiemenneske fra Haderslev, der ikke ligner én, der regner med at vinde, men hygger sig med at være med. Jesper fra Amager har tatoveringer på armene og er nok tiltænkt rollen som den gennemsnitlige heteroseksuelle mand fra hovedstadsområdet, der former både sin krop og sin karriere og typisk melder sig ud af folkekirken. Og den flinke, velintegrerede Mohammed – nå ja, den giver vist sig selv.

DE ER HER ALLE SAMMEN endnu en gang.

Spørgsmålet er, om DR er med til at skabe en mangfoldig tænkning blandt danskerne, eller om man snarere bidrager til at fastholde stereotyper. I hvert fald kan man konstatere, at den reality-genre, der for længst har ædt sig ind på de seriøse tv-kanaler, er med til at fremstille danskerne efter en nøje udtænkt skabelon. Man kender den også fra TV 2’s fredagsslagskib ”Vild med dans”, der netop har indledt en ny sæson, og hvor deltagerne nok er en kende mere strømlinede og medievante, men hvor de også er sammensat efter en omhyggelig strategi.

Danse- og kageprogrammerne er indbegrebet af livsnydende hyggefamilieunderholdning anno 2016, og enhver, der har hørt Ingolf Gabold tale om tv-dramaturgi, ved, at de er beregnet til at påvirke os i retning af størst mulig afhængighed. Alt i den slags tv-produktioner er udtænkt i detaljer, som var det et Olsen-banden-kup, og af erfaring ved vi jo, at udbyttet fra den slags har det med at forsvinde mellem fingrene på én.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.