Det er ingen nyhed, at medierne har magt i samfundet. Det er i løbet af det 20. århundrede blevet erkendt som et moderne vilkår, der dog hele tiden får nye dimensioner. Synlighed i medierne kan nemlig ikke blot gavne en skuespillerkarriere eller sikre mere politisk indflydelse, den kan også hjælpe flygtninge til en fremtid i Danmark.
Senest er det sket for de to syriske kvinder Aya Abu-Daher og Faeza Satouf, der tidligere på året var blandt dem, der af Udlændingestyrelsen fik besked om at rejse hjem til Syrien, da man skønnede, at deres område igen er tilstrækkeligt roligt. Kort efter begyndte deres rundtur i medierne, hvor de med afsæt i dagbladet Politiken strøg ind på tv-sendefladen, også hjulpet på vej af den højtråbende rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm, der har talt varmt for sin elev, Aya Abu-Daher.
Flere kræfter har været på spil, men medierne trækker det største læs, og begge kvinder har nu fået opholdstilladelse. Ifølge advokat Niels-Erik Hansen skyldes Flygtningenævnets kovending nemlig i høj grad, at den store medieeksponering har ført til, at kvinderne nu skønnes rent faktisk atter at være i reel fare i Syrien. Begge har nemlig højrøstet i den globale medielandsby kritiseret landets præsident Bashar al-Assad, hvilket kvalificerer dem til mere beskyttelse, og det er unægtelig en mekanisme med perspektiver.
Man kan som medie ved at eksponere bestemte personers situation og ikke mindst holdninger udøve reel magt angående tildelingen af opholdstilladelse, og da integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sin tid udtalte, at man ikke kan tilpasse reglerne efter, hvilke flygtninge der har været i fjernsynet, og hvilke der ikke har, tog han mere fejl, end han nok selv anede. Det er præcis dét, man åbenbart kan føle sig nødsaget til at gøre, og den omstændighed må enhver journalist tage højde for, når han interviewer det menneske, der ønsker at blive i Danmark. En ny form for sagsbehandling finder sted i medierne, eftersom synligheden altså helt konkret kan føre til opholdstilladelse, og meget tager sin begyndelse i aviserne.
Som den ivrige avislæser hurtigt opdager, er nyhederne på tv ofte stærkt inspireret af avisartikler, og det er et lille kredsløb af de samme få historier, der hver morgen begynder. Desuden ved jeg af egen erfaring, at jo mere tidspresset journalisten er, desto mere kopierer man det, de andre har lavet, og kontakter de samme kilder.
Få mennesker kan således på ingen tid blive tildelt massiv opmærksomhed, og ethvert medie må gøre op med sig selv, om man virkelig ønsker at fungere som et middel til opholdstilladelse for flygtninge. Ligesom man som læser og tv-seer må overveje, hvad man mener om vor tids sammenblanding af journalistik og indirekte fjernstyring af Flygtningenævnet. Det er nemt at føle med de syriske flygtninge, der ønsker at blive i Danmark, men det bør vel ikke være mere eller mindre tilfældige journalister, der bestemmer, hvem det skal være.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.