Sørine Gotfredsen: DR mangler dømmekraft, når mennesker blottes på skærmen

Tænk, hvis DR havde samme sans for at passe på mennesker, som kanalen har for at passe på sig selv, kritiserer sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen

”Tænk, hvis DR havde samme sans for at passe på mennesker, som kanalen har for at passe på sig selv,” skriver Sørine Gotfredsen i en kommentar til serien ”Gift ved første blik”.
”Tænk, hvis DR havde samme sans for at passe på mennesker, som kanalen har for at passe på sig selv,” skriver Sørine Gotfredsen i en kommentar til serien ”Gift ved første blik”. Foto: DR.

I aften sender DR endnu et afsnit af reality-serien ”Gift ved første blik”. Den kører nu på syvende sæson og går ud på, at nogle eksperter sætter en række mennesker, der intet kender til hinanden, sammen i par, hvorefter de bliver gift og filmes gennem flere uger i et lettere pinagtigt tv-eksperiment.

Underholdningsværdien giver jo sig selv, eftersom mennesker, der pludselig tvinges til at være sammen døgnet rundt, kan reagere voldsomt følelsesladet og i det hele taget akavet på alle parametre. Det er løbende blevet debatteret, om den særdeles populære serie kan forsvares i forhold til udstilling af måske ret skrøbelige personligheder, hvilket DR jo må fastholde, at den kan, eftersom den blot fortsætter.

Forleden nåede man dog omsider en grænse for, hvad DR vil lægge navn til. En af deltagerne meddelte pludselig i en diskussion med sin kone, at han opfatter en af vore folketingspolitikere som racistisk. Nogle anmeldere nåede at se afsnittet, inden DR pludselig fjernede udtalelsen fra den endelige version med den begrundelse, at politikeren ikke på forhånd var orienteret om den. Man studser en anelse.

For når DR vil strække sig så langt for at undgå værdipolitisk ballade, sætter det kanalens generelle etiske og anstændighedsmæssige bevidsthed i et uheldigt perspektiv. Mens man altså er yderst forsigtig angående risikoen for at ryge i racisme-fedtefadet – hvilket nok også skyldes, at man fortsat på direktionsgangene nærer en vis frygt for at blive beskyldt for at lide af venstreorienteret politisk slagside – går man på anden vis fantastisk langt uden skrupler af nogen art.

Jeg husker et gruopvækkende afsnit af ”Gift ved første blik”, hvor en kvinde blev iskoldt afvist af sin ægtemand og sad ensom og ydmyget og græd for øjnene af alle, mens man rystet overværede, hvad DR kan finde på at sende ud til os.

Det er æbler og pærer, jeg ved det godt. De to tilfælde kan ikke direkte sammenlignes, men man bliver lidt harm ved at erfare, at den lynsnare agtpågivenhed, der hersker angående risikoen for at komme i racismeanklage-problemer, er ganske fraværende, når det handler om det dybere hensyn til mennesker, der i voldsom grad blottes på skærmen.

DR’s etiske dømmekraft diskuteres ivrigt for tiden, for udstillingen af mennesker tager til, og mens man jo nok overlever at blive kaldt racist, eftersom ordet efterhånden er blevet så misbrugt, at de færreste vel efterhånden tager det alvorligt, er det nok sværere at komme sig over i ”Gift ved første blik” at have fået sin hele personlighed latterliggjort.

Som en af vore digtere forleden sagde, så kan man gennem hele livet føle skyld over noget, man gjorde som barn, fordi man inderst inde er det samme menneske. I samme stil tror jeg, at bestemte pinefulde øjeblikke siden kan vende tilbage med dobbelt styrke, fordi ydmygelsen har slået permanent rod og løbende kan sætte nye skud.

Tænk, hvis DR havde samme sans for at passe på mennesker, som kanalen har for at passe på sig selv.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.