Gad nok vidst, om der er tale om en form for diagnose. Man kan jo fejle så meget nu om dage, og måske eksisterer der en lidelse for DR-værter, der gør, at de med årene kommer til at opfatte sig selv som en del mere interessante, end godt er. Sygdommen var i udbrud anden juledag.
Her sendte DR1 traditionen tro en årskavalkade med titlen ”Året, der gik 2016”, og skønt dette år har været yderst begivenhedsrigt både ude og hjemme med adskillige terrorangreb, Brexit, amerikansk valg, ny dansk regering og meget andet, fyldte DR’s egne ansatte en betragtelig del. På scenen såvel som blandt publikum og i ånden, der svævede over vandene.
Lise Rønne og Mads Steffensen førte an i løjerne, og sidstnævnte kom til på uheldig vis at personificere nogle basale problemer i vor tid med den lidt løbske tv-vært-selvfølelse.
Det skete, da han skulle interviewe skuespiller Sidse Babett Knudsen om hendes internationale succes. Problemet var ikke, at de to skulle tale om, hvordan det er at spille over for verdensstjerner som Tom Hanks og Anthony Hopkins, for det er skam interessant nok. Nej, problemet var, at Mads Steffensen på ingen tid fik samtalen til at handle om sig selv. Med en ironisk undertone, jo, jo, men hvad hjælper det, når resultatet stadig er, at værten dominerer, mens det væsentlige indhold smuldrer?
Havde Sidse Babett Knudsen ikke været en så selvironisk og sympatisk kvinde, der her gjorde, hvad hun kunne for at redde Steffensens ære, var det blevet pinligt, og synligt blev det under alle omstændigheder, at DR-sygen hos visse af de meget brugte værter har bidt sig rigeligt fast. Der synes at være tale om en skæv proportionering i personligheden, tumlepladsen er blevet for lukket, og man fristes næsten til at foreslå, at tv-værter lidt ligesom politikere af og til burde forlade deres snævre boble, træde ud i den øvrige verden og få det indre bragt tilbage i vatter. Årskavalkaden var et studie i navlebeskuende mentalitet.
Salen var fyldt med DR-ansatte, der også interviewede hinanden, og tilsyneladende tror man stadig i den store mediebunker, at seerne kan more sig over klip med nyhedsværter, der kludrer i oplæsningen, eller en livsstilsekspert, der får grineflip i programmet ”Kender du typen”. Når DR på den vis afslutter året med sig selv i centrum, må man overveje, hvad den noget ublu selvfejrende kultur generelt betyder for det, der tænkes og produceres inden for murene.
Man anede dimensionen af idéen om egen betydning, da bestyrelsesformand Michael Christiansen tidligere på året blev dybt forarget over tanken om at skære i licensen, hvilket ifølge ham vist næsten ville medføre demokratiets endeligt. Og man aner det i de ansattes hyldest af sig selv. DR er stadig en afgørende vigtig faktor i vort land, men der er lidt knas med selvforståelsen, og anden juledag var det slemt. Her fornemmede man, at det ikke i DR handler så meget om året, der gik i Danmark og verden i øvrigt. Først og fremmest handler det om året, der gik i DR.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.