Med et års forsinkelse indledes EM i fodbold i næste uge. Skuffelsen over corona-udsættelsen i 2020 var stor, og ikke mindre eftersom nogle af kampene skulle spilles i Danmark. Det skal de fortsat, og på DR reklameres i disse dage for slutrunden med musketereden: ”EM for alle, alle for EM”. Der er lagt op til genoptaget fest og samhørighed, og det officielle slogan for dette års EM er ”EURO für Europa”.
Det lyder som et tørt notat fra et kommissionsmøde, men er sikkert opfundet i håb om nyt sammenhold efter et år, hvor nationerne har forskanset sig bag egne grænser, mens EU-toppen har erkendt den manglende opbakning til unionen som et fællesskab.
Synet af vore fodboldlandshold i ædel kappestrid har før inspireret til netop dette, men måske er det ikke længere i samme grad muligt. I hvert fald ikke lige nu i Frankrig, hvor EM-optakten foregår i dårlig stemning. Musikeren bag holdets slagsang, Youssoupha, har tidligere sunget utrolig grimt om den indvandrerkritiske politiker Marine le Pen, og tilmed har landstræneren udtaget angriberen Karim Benzema, der åbent siger, at han ikke bryder sig synderligt om Frankrig, men til gengæld elsker sit oprindelige hjemland, Algeriet. Mange er desuden skuffede over, at en del spillere ikke før kampstart synger med på ”Marseillaisen”, idet de mener, at teksten er for krigerisk.
Af samme grund holdt jeg mandag aften et vågent øje med spillerne på det danske U21-landshold, der på DR 1 mødte Tyskland, og vi er faktisk ikke meget bedre. Flere af spillerne sang ikke med på ”Der er et yndigt land”, hvilket jo næppe skyldes, at vores græsgrønne nationalsang opfattes krigerisk, men om tavsheden grunder i modvilje eller almindeligt ungdomssløvsind er uvist. En vaks fodboldreporter burde spørge dem om det.
Under alle omstændigheder kan man i lyset af Frankrigs kvaler konstatere, at jo mere splittet et land er, desto mere handler alt om politik. Desværre. Længe mente man, at ”Les Bleus”, som landsholdet kaldes i Frankrig, kunne være samlende faktor i den multikulturelle republik, men det er gået modsat. Landsholdet er i vid udstrækning blevet katalysator for splid og ballade, og vi er hinsides punktet, hvor man troede, at sportens univers kunne forblive uskyldigt.
Hvilket også politisk kommentator Erik Holstein fastslog på P1 i tirsdags, hvor han mindede om, at lige siden 1936, hvor Hitler ved OL i Berlin promoverede sit ariske rige, har man anet, at sporten som alt andet kan besmittes.
Valg af værtslande for EM, VM og OL vil mere og mere blive genstand for debat, og nu er det Europa selv, der er vært. Der skal spilles i flere lande med åbningskamp i Italien, og EM 2021 vil få os til at overveje, hvad Europa egentlig er i dag. Et fredeligt, kulturelt avanceret og vidunderligt sted i verden eller lige så meget en samling lande i ulmende indre strid præget af gensidig mistro? Måske vil dette EM gøre os lidt klogere. Danmark spiller den første kamp den 12. juni mod Finland.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.