En god veninde spurgte for nogen tid siden, hvornår det mon begynder at vise sig i administrationen af samfundet, at mange i dag lærer for lidt i skolen. Det må vel resultere i en vis inkompetence, mente hun, og noget tyder på, at tiden nærmer sig.
Det ses for eksempel i sagen om teksten på den stemmeseddel, der er blevet heftigt debatteret, og som regeringen i torsdags besluttede at ændre. Vi skal den 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe det knap 30 år gamle EU-forsvarsforbehold, og ordene på stemmesedlen lød oprindeligt sådan her: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”
Dansk Folkeparti og Enhedslisten kritiserede straks formuleringen for at være manipulerende og misvisende, ja, mon ikke, og tilmed sprogligt amatøragtig. ”Stemmer du ja eller nej…?” Ja, jeg stemmer ja eller nej. Frem og tilbage er lige langt.
De fleste siger ja til samarbejde om sikkerhed, mens mange afviser at afskaffe EU-forbeholdene, og det er alarmerende, at højt placerede personer i et ministerium enten ikke fatter den sammenhæng eller bevidst udnytter den.
Nu er teksten så blevet forsynet med en tilføjelse om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdene, men tilbage står desværre, at der i Udenrigsministeriet sidder personer, der på den måde leverer til dumpekarakter. Det synes sandsynligt, at der findes en sammenhæng mellem et sådant makværk og for dårlig skolegang, og når sandheden skal frem, føler jeg mig heller ikke tryg ved udenrigsminister Jeppe Kofods (S) kundskaber. Ikke når han hele torsdagen – efter at teksten var ændret – fastholdt, at den oprindelige ordlyd var fremragende og skinhelligt udtalte, at han nu har ”skåret igennem”, idet han ønskede at fokusere på indholdet.
Det var jo netop den elendige tekst fra hans eget ministerium, der helt forplumrede indholdet, og i en uge som denne priser man sig lykkelig for den kritiske samtale og et DR, der sætter en hel omgang P1 Debat af til at diskutere ordene på en stemmeseddel.
Vi er helt inde ved nerven af det demokratiske, hvor visse medier kommer til deres ret, og TV 2`s rundspørge på gaden i torsdags afslørede, at folks holdning absolut påvirkes af den nøjagtige formulering. De fleste siger ja til samarbejde om sikkerhed, mens mange afviser at afskaffe EU-forbeholdene, og det er alarmerende, at højt placerede personer i et ministerium enten ikke fatter den sammenhæng eller bevidst udnytter den.
Men hov, vil nogen sige – er det ikke netop den danske skolegang, der skaber de mange selvstændigt tænkende personer, herunder vågne journalister og politikere, der utrætteligt værner om de demokratiske normer? Jo, muligvis, folkeskolen kan sikkert et eller andet, men kunne man ikke forestille sig, at man her i landet både lærer at tænke selv og formulere sig på dansk? Så man for eksempel som ansat i Udenrigsministeriet formår at forfatte en simpel tekst på en stemmeseddel, så den hverken bliver groft politisk manipulerende eller sprogligt hjælpeløs.
”Man skal huske at formulere sig præcist,” sagde professor Rune Stubager i den gudskelov massive mediedækning af denne sag. Nemlig. Det burde vi have lært allerede i de første klasser.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.