Sørine Gotfredsen: Hvorfor ventede Jonas Vingegaard på sin farligste rival? For sin egen eller for hans skyld?

Det vil gå hen i sportshistorien, at Jonas Vingegaard ventede på sin styrtede rival under årets Tour de France. De rørstrømske reaktioner på øjeblikket viser, at mange af os længes efter håb og tegn på den menneskelige godhed, skriver Sørine Gotfredsen

Den folkelige reaktion på Jonas Vingegaards gestus viser, at der hersker en stor længsel efter det uselviske menneske, mener Sørine Gotfredsen.
Den folkelige reaktion på Jonas Vingegaards gestus viser, at der hersker en stor længsel efter det uselviske menneske, mener Sørine Gotfredsen. . Illustration: Søren Moesdal.

En stor del af befolkningen har i de seneste dage udvist enorm begejstring for en bestemt handling. Det drejer sig om øjeblikket under Tour de France, hvor Jonas Vingegaard og hans nærmeste rival, Tadej Pogacar, kørte om kap i bjergene. Pogacar styrtede i et sving, hvorpå danskeren undlod at udnytte hans svaghed og i stedet ventede, så kapløbet kunne fortsætte på lige fod. Begivenheden har lagt uendelige alen til hengivenheden omkring Jonas Vingegaards person, der er blevet symbol på det milde og retskafne. ”Rækker hånden ud. Til sin konkurrent,” skrev cykeldigter Jørgen Leth på forsiden af et dagblad, og vi fornemmer en generel længsel efter at opleve noget godt i en plaget verden.

Spørgsmålet er bare, hvad der egentlig lå bag handlingen. For mens det udbredte ønske er, at Jonas Vingegaard bevidst optrådte ædelt i overbevisning om, at ingen skal tabe et cykelløb på grund af et styrt, er det måske ikke så enkelt. I hvert fald luftede rytterens egen mor tidligere på ugen en anden mulighed. Hun fortalte, at hendes søn er god til at tænke sig om, og at hans motiv for at vente på Tadej Pogacar også kunne være, at han ville forøge chancen for, at sloveneren ville gøre det samme i en situation med omvendt rollefordeling. Jonas Vingegaard havde netop selv været tæt på at styrte, og det var sandsynligt, at han snart kunne få brug for sin modstanders gode vilje. Med andre ord. Hvad havde Jonas Vingegaard i tankerne, da han bremsede sin cykel på bjerget? Tadej Pogacar, løbet som helhed eller sig selv?