Sørine Gotfredsen: Jeg frygter, at mange mænd vil gro fast i en underlegen selvopfattelse

Kvinder er stadig dårligere repræsenteret i bestyrelser end mænd, men i virkelig mange af de parforhold, man møder som præst og som almindeligt menneske, er det kvinden, der sætter kursen, og manden, der følger med, skriver Sørine Gotfredsen efter at have set ”Fem fyre flytter ind” på TV 2

Den mest primitive magtudøvelse udleves ofte af den med størst behov for at manifestere sig, mener sognepræsten.
Den mest primitive magtudøvelse udleves ofte af den med størst behov for at manifestere sig, mener sognepræsten. Foto: Leif Tuxen.

Da jeg som barn brændende ønskede mig en pony, granskede jeg hver søndag avisens hesteannoncer. Kriterierne var klare. Højde, drøjde, alder og temperament. Det samme kan af og til siges om mænd.

I hvert fald ifølge den nye programserie på TV 2 ”Fem fyre flytter ind”, der er blevet sendt hver aften i denne uge, hvor den 36-årige Michelle skulle vælge mellem en håndfuld mænd, der i en weekend levede under hendes tag. De blev i høj grad vurderet efter heste-standarden og én for én sendt hjem.

Vi kender til fulde disse mage søger mage-programmer, og de findes jo også med omvendt rollebesætning, hvor en flok kvinder flytter ind hos en enlig mand. De er i begge udformninger temmelig uværdige og præget af den udvendige vurdering af mennesket, så hvorfor provokerer det mig ekstra meget, når det er mænd, der vises frem som kreaturer på et dyrskue?

Sikkert blandt andet fordi jeg forleden på P1 hørte psykolog Svend Aage Madsen bekræfte, hvor svært mange mænd har det i dag. De har kvaler med at opnå selvværd og finde hvile, for manderollen er under kraftig omdefinering, og synet af disse ydmyge mænd, der af Michelle blev sat til at samle en grill og lave bearnaisesovs fra bunden, varsler om en vis fortløbende ydmygelse af dem, der i forvejen ligger ned.

Ja, jeg ved det godt. Samfundet er patriarkalsk i bunden, og ifølge illustrator og feminist Sofie Riise Nors, der var gårsdagens sommergæst på P1, er vi alle blot ”spillere” i dette patriarkat. Det kan nu nok diskuteres, men min pointe er her, at kvinder i dag så at sige har erobret en ret stor magt ad bagvejen. De er stadig dårligere repræsenteret i bestyrelser og magtens korridorer generelt, men i virkelig mange af de parforhold, man møder som præst og som almindeligt menneske, er det kvinden, der sætter kursen, og manden, der følger med. I min fortsatte iagttagelse af verden omkring mig bliver jeg mere og mere overbevist om, at kvinder er stærkere end mænd, altså i sindet og angående evnen til selv at skabe en solid tilværelse.

Derfor frygter jeg, at vi kan være på vej ind i en epoke, hvor for mange mænd vil gro fast i en underlegen selvopfattelse, hvilket nok i øvrigt næppe vil gøre mængden af MeToo-sager mindre. Eftersom den mest primitive magtudøvelse vel ofte udleves af den med størst behov for at manifestere sig.

”Så sidder vi fire mænd her,” udbrød én af bejlerne i programmet, mens Michelle og hendes forældre voterede ude i havemøblerne, og i torsdags blev dramaet afsluttet, ved at Michelle ”fulgte sin mavefornemmelse”, som det hedder, og foretog et valg. Resten gik slukørede hjem, og i næste uge begynder det forfra på TV 2 med fem nye mænd, der flytter ind hos den næste kvinde. Min påstand er, at kvinder generelt klarer et sådant nederlag bedre end mænd, og man må overveje, hvad det mon betyder for det skrøbelige mandesind at blive udsat for det i fuld offentlighed. Ligesom man kan gøre sig tanker om, hvordan han mon vil forsøge at vinde en del af værdigheden tilbage.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.