Sørine Gotfredsen: Kære DR, stop nu den virkelighedsfjerne godhedspropaganda

Jeg har sjældent oplevet et så gennemført stykke multikulturelt DR-propaganda, skriver Sørine Gotfredsen efter at have set DR2-programmet "Familien på Lærkevej"

I serien kaldet ”Familien fra Lærkevej” tager journalist Abdel Aziz Mahmoud, som ses på billedet her, seerne med hjem til sine forældre og tre søskende. –
I serien kaldet ”Familien fra Lærkevej” tager journalist Abdel Aziz Mahmoud, som ses på billedet her, seerne med hjem til sine forældre og tre søskende. – . Foto: Nordisk Film/DR.

DET SKER, at mennesker med anden etnisk baggrund portrætteres en lille smule karikeret i medierne, og en ny milepæl for det pinlige er blevet sat.

Mandag aften sendte DR 2 første afsnit af en serie kaldet ”Familien fra Lærkevej”, hvor journalist Abdel Aziz Mahmoud tager seerne med hjem til sine forældre og tre søskende. Forældrene flygtede hertil i 1980’erne, og Abdel Aziz Mahmoud er siden blevet en mediefigur, der for nogen tid siden udgav bogen ”Hvor taler du flot dansk!”.

Allerede i omtalen af serien blev familien præsenteret som ”hjertevarm”, stilen var lagt, og jeg har sjældent oplevet et så gennemført stykke multikulturelt DR-propaganda.

Det var som at overvære en blanding af børnefjernsyn og hengemt sovjetisk hjernevask, hvor ingen skal lades i tvivl om, at dette er en ubetinget lykkelig og harmonisk familie.

Mens den hyggelige bamsefar ryger vandpibe og mestrer Weber-grillen på terrassen, deler den evigt smilende mor gaver ud til børnene. Datteren Yasmin fortæller, at hun er meget stolt af sine brødre, mens den pudsige lillebror får alle til at grine, og den anden bror optræder som familiens musikerboheme, der har lidt svært ved at overholde aftaler. Men som har et hjerte af guld.

Undervejs sidder forældrene i en sofa og karakteriserer deres vidunderlige børn, alt imens søsteren møder op i den travle Abdels lejlighed og gør rent og stryger skjorter.

Midt i glansbilledet aner man pludselig nogle patriarkalske mønstre, og påfaldende er det, at søsteren ikke fortæller om sine egne interesser, men kun om sine uforlignelige brødre. Men konstant nævnes det, at man i denne familie passer på hinanden, hvilket mest lyder som en mekanisk besværgelse, der skal lære danskerne ét og andet om begrebet familiesammenhold.

VED RECEPTIONEN FOR Abdels bog meddeler forfatteren, at han slet ikke bryder sig om opmærksomhed, efter at han i en overgearet adrenalinrus har styrtet rundt hele dagen og optrådt i tv med sin smilende mor og læst højt af anmeldelser af sig selv.

Sådan forløber fortællingen på kunstig, selvsmagende og næsten komisk vis – og kære Danmarks Radio. Spørgsmål skal stilles. Hvordan kan man forulempe seerne med et sådant ideologisk overgreb? Hvorfor lader man en sikkert sød og sympatisk familie udstille sig selv på den måde, og hvorfor mener man, at danskerne i den voksne sendetid skal tiltales, som var de små børn, der skal have et manipulerende eventyr fortalt, inden de skal sove?

Med første afsnit af ”Familien fra Lærkevej” oplever vi et nyt bundniveau på DR 2, der synes at grunde i almindelig undervurdering af folks tænkeevne og trang til at bedrive betonagtig belæring om, hvor lykkeligt integreret en arabisk familie kan være i Danmark.

Det sørgelige er, at denne familie utvivlsomt er temmelig smukt integreret, og tænk, hvis man havde fremstillet det med nuancer og respekt. I stedet gør man familien til grin, og dette første afsnit var en farce at overvære. Nogle ude i DR-Byen må kunne se problemet.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.