Sørine Gotfredsen: Lad os få navn på krænkere, når dokumentation er stærk nok

En mands navn er blevet offentliggjort i en krænkelsessag i DR. I programmet ”Mennesker og Medier” på P1 blev dén omstændighed debatteret, og Sørine Gotfredsen lyttede med

Lige siden tv-vært Sofie Linde (nederst til højre) anklagede en unavngiven DR-profil for sexchikane, har mange ment, at debatten ikke bør handle om enkeltpersoner. I denne uge blev en vært fra DR (øverst, helt til højre) så navngivet i en bestemt krænkelsessag. Og dét er vejen frem, skriver Sørine Gotfredsen.
Lige siden tv-vært Sofie Linde (nederst til højre) anklagede en unavngiven DR-profil for sexchikane, har mange ment, at debatten ikke bør handle om enkeltpersoner. I denne uge blev en vært fra DR (øverst, helt til højre) så navngivet i en bestemt krænkelsessag. Og dét er vejen frem, skriver Sørine Gotfredsen. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, DR.

Jeg blev særdeles forbløffet, da det i denne uge kom frem, at en DR-medarbejder ifølge massive anklager længe har opført sig chikanerende. Jeg har deltaget i mange af Mads Aagaard Danielsens programmer og altid opfattet ham som dygtig og sympatisk, men ifølge anklagerne og hans egne indrømmelser er han åbenbart ikke kun det. Sagen skiller sig ud, fordi mandens navn er offentliggjort, og i går i ”Mennesker og Medier” på P1 blev dén omstændighed debatteret.

Det var Berlingske, der afslørede identiteten, og chefredaktør Mette Østergaard forklarede, at dette skyldtes, at der er tale om en profileret vært, der tilmed bestyrede programmet ”Shitstorm”, hvis opgave var at analysere det hadefulde digitale univers. Tilsyneladende bidrog værten selv til det, og ud over atter at studse over menneskets hang til dobbeltliv må man sande, at vi nærmer os behovet for en klar linje angående omtalen af dem, der inddrages i tidens orkanbølge.

Lige siden tv-vært Sofie Linde anklagede en unavngiven DR-profil for sexchikane, har mange ment, at debatten ikke bør handle om enkeltpersoner, men derimod om den overordnede struktur. Det er et dybt problematisk synspunkt, der kan gøre fjenden til en fantomagtig størrelse, som ingen kender det konkrete indhold af. En tendentiøs stemning med andre ord, og mens dette kan være et ønskescenarie af en tumleplads for en hævngerrig feminist, er der grund til at frygte kampen mellem de krænkede og denne store usynlige fjende. Strukturen.

Derfor bør navns nævnelse være norm i de tilfælde, hvor dokumentationen virkelig er stærk nok, da det vil forsyne en farligt oppisket periode med en bund af konkrete hændelser. Ligesom den vil kræve et større ansvar hos de kvinder, der i flok kaster mistanke på mænd generelt. Et argument imod offentliggjorte navne er, at de personer, der trækkes gennem sølet, vil være evigt brændemærket. Dette er muligvis tilfældet i nogle brancher, men bestemt ikke i den danske medieverden.

På B.T. sidder for eksempel to mænd med kulørt fortid. Chefredaktør Michael Dyrby forlod i sin tid TV 2 efter at have sendt billeder af sine intime dele til kvinder, og samme sted hedder den politiske redaktør Henrik Qvortrup. Det var ham, der som chef for den opbyggelige udgivelse ”Se & Hør” svindlede sig på nært hold af de kendtes privatliv, hvilket kostede ham tre måneders fængsel.

I denne uge blev han af DR bedt om at bestyre et debatprogram om kanalens aktuelle sag, fordi man havde brug for en vært udefra. Jeg havde nok hyret en anden, da konstellationen også kan blive for absurd, men pointen er, at der også findes et medieliv efter et personligt fald.

Man kan diskutere, hvor stor en brøde man kan begå uden langsigtede konsekvenser, men princippet er godt. Man begår fejl, og man kommer videre. Med navns nævnelse. Den åbenhed vil gøre denne tids krænkelsesflodbølge mindre farlig, da den ikke må få lov til at hærge i et rum af anonymitet. Herinde vil man mere og mere famle fanatisk i blinde.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.