Sørine Gotfredsen: "Landstrænerne" ender i klassisk indforstået mandefodboldsnak

De spændende spørgsmål bliver aldrig besvaret i TV 2's nye fodboldsatsning, der skal lette stemningen inden VM i Qatar

Det er nogle koryfæer, TV 2 har samlet til programmet "Landstrænerne". Alligevel er programmet ikke særlig berigende, skriver Sørine Gotfredsen.
Det er nogle koryfæer, TV 2 har samlet til programmet "Landstrænerne". Alligevel er programmet ikke særlig berigende, skriver Sørine Gotfredsen. . Foto: Jesper Bøjlund/TV 2.

Vi nærmer os en stor fodboldmåned, hvor det berygtede VM skal afvikles i Qatar. Berygtet, fordi mange finder valget af værtsland helt malplaceret. Der er ørkenvarmt, deraf placeringen i november, og der findes ingen seriøs fodboldkultur i Qatar, hvor menneskesynet tilmed strider mod basal humanistisk udvikling.

Nu forsøger TV 2 at lette stemningen lidt med en programserie, hvor fire tidligere landstrænere og den nuværende kommenterer store danske fodboldøjeblikke. Tyske Sepp Piontek, svenske Bo Johansson, norske Åge Hareide, Morten Olsen og endelig fungerende landstræner Kasper Hjulmand indledte i mandags med at mindes en smuk epoke. Det var i 1980'erne med Sepp Piontek ved roret og en gylden årgang af talenter, fra tiden før fodboldspillere blev til mere stereotype typer massivt tatoveret op og ned ad armene.

Mellem nostalgiske gensyn med Frank Arnesen og Allan Simonsen var det meningen, at samtalen skulle forløbe lystigt og berigende, men det lykkedes ikke rigtig. For det første har vi hørt alle anekdoterne før, og for det andet manglede samtalen i den grad struktur. Et sådant program skal på helt anderledes vis rumme en klar intention, for mens Sepp Piontek aldrig bliver træt af at mindes Preben Elkjærs drengestreger, rækker det ikke igen blot at grine ad dem og knibe en tåre over det brændte straffespark i 1984.

Alt for meget tv laves i dag over skabelonen "bare lad, som om I sidder hjemme i køkkenet, og sig, hvad der falder jer ind". Det bliver sjældent interessant, for sagen er jo, at en samtale i radio eller på tv som oftest skal forberedes grundigt for at fremstå spontant levende.

Når Kasper Hjulmand pludselig forbinder fodbold med menneskers behov for at give noget videre til andre, bliver dette ellers lovende udsagn blot hængende i luften, og når Åge Hareide siger, at danskere råder over et andet ”følelsesregister” end svenskere og nordmænd, vil man gerne høre mere om den observation. Men trådene samles ikke op, det ender i klassisk indforstået mandefodboldsnak, og TV 2 synes her at misbruge en oplagt mulighed for som VM-optakt at komme lidt nærmere kernen i fodboldspillets dybe appel til mennesker.

Denne er ellers evigt interessant at prøve at forstå, og i den nyudgivne encyklopædi Ord, hvor 252 danske ord udlægges personligt, gør fodboldekspert Morten Bruun et klogt forsøg ved at beskrive ordet "helflugter". Det dækker over en særlig måde at ramme bolden på, mens den er i luften, og Morten Bruun finder dette spark så smukt, at han næsten ser det som ”naturstridigt”. Det er et godt ord.

Fodbold vækker i den enkelte længsel efter det naturstridige, og mens dette landstrænertræf jo ikke skal udgøre et filosofisk seminar, er det ærgerligt, at TV 2 ikke stiler højere. Disse mænd kan ikke få det til at give mening, at VM skal holdes i Qatar, det kan ingen, men jeg havde håbet på lidt mere indsigt i en af den moderne verdens store, smukke gåder. Hvorfor mennesker bliver ved med at elske fodbold så højt.

Sørine Gotfredsen er debattør og sognepræst.