Sørine Gotfredsen: Mennesket bliver bedre med alderen

Bertel Haarder talte for, at ældre mennesker kan tænke store tanker om fremtiden i "21 Søndag", og Sørine Gotfredsen er enig

Ifølge Bertel Haarder kan man med årene blive et bedre menneske, fordi man ikke længere tænker så meget på sig selv, men på sine børn og børnebørn.
Ifølge Bertel Haarder kan man med årene blive et bedre menneske, fordi man ikke længere tænker så meget på sig selv, men på sine børn og børnebørn. . Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Det er populært at mene, at fremtiden tilhører ungdommen. Det er sandt set i lyset af, hvem der konkret skal leve i den, men udsagnet nærer en ubehagelig idé om, at de ældre skal miste indflydelse, da det formodes, at de ikke længere for alvor interesserer sig for fremtiden. Det finder man utvivlsomt nogle, der ikke gør, men i søndags fik tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre i mere end 40 år Bertel Haarder sagt de forløsende ord.

Det skete i ”21 Søndag” på DR 1, hvor spørgsmålet var, om man kan blive for gammel til at være politiker. Inspirationen var den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, der forventes at ville stille op igen til næste valg, hvor han vil være 84 år. Det er imponerende, at manden for nylig havde kræfter til midt om natten at blive smuglet ud af Det Hvide Hus og hele vejen til Ukraine, men der er tegn på svækkelse, og man spørger sig selv om, hvorvidt han mon i kriser er snarrådig nok.

Til gengæld er der ikke tegn på, at Joe Biden ikke føler ansvar for fremtiden, og dette er essensen af den 78-årige Bertel Haarders ord. Ifølge ham kan man simpelthen med årene blive et bedre menneske, fordi man ikke længere tænker så meget på sig selv, men på sine børn og børnebørn. Bertel Haarder repræsenterer en slægtstankegang, der nedtoner individets selvrealisering og ikke mindst vor tids krampagtige opdeling i afgrænsede generationer med hvert sit livssyn. Man overvejer, om de, der mistænker de ældre for at ville mele de sidste rester af egen kage, måske i virkeligheden ubevidst presser deres egen selvkredsen ned over hovederne på de ældre og blot antager, at de ikke bekymrer sig ud over deres egen næsetip og levetid.

Det kan for et ungt menneske i dag være svært at forestille sig, at man som 78-årig kan sidde og tænke langt ind i fremtiden, og derfor har vi hårdt brug for at stå i et levende forhold til vore forfædre og blive mindet om, at vi hører sammen, selv ud over dødens grænse. Det var jo det, Grundtvig indså, da han i sin tid besluttede at bygge sit salmeværk på dem, der gik forud og lade ”en deel gamle og gode Venner, ved Hjelp af Rim-Staven, krybe op af Graven".

Der er kæmpekræfter at hente hos forfædrene, ligesom der er stor indsigt at hente hos de ældre, der er her endnu, og skønt jeg hverken har børn eller børnebørn, kan jeg udmærket som 55-årig fornemme, at livsperspektivet forrykkes med alderen. Man kommer nærmere døden, men samtidig synes livet på forunderlig vis at komme tættere og tættere på én selv, og ansvarsfølelsen bliver på ingen måde mindre. Men det gør selvoptagetheden til gengæld.

Den sammenhæng kan man ikke som ung forstille sig, men sagen er, at fremtiden tilhører os alle sammen, og ikke alene har vi brug for flere ældre personer i Folketinget. Hvis helbredet tillader det, har vi også brug for, at der er gamle, erfarne politikere blandt de magtfulde i den store verden. Ikke fordi alle bliver bedre mennesker med alderen. Men fordi nogle garanteret gør.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.