Sørine Gotfredsen: Mette F. havde måske ret. Danmark bliver ikke helt det samme igen

For hver gang en myndighedsperson forklarer, at vaccinen er vores altafgørende våben, kan kløften mellem os blive lidt bredere, skriver Sørine Gotfredsen

Sådan så det ud, da statsminister Mette Frederiksen (S) tonede frem på skærmen den 11. marts 2020 i det historiske pressemøde om den første nedlukning af landet. Siden er flere pressemøder blev sendt, hvor især de seneste har handlet om vaccinens vigtighed.
Sådan så det ud, da statsminister Mette Frederiksen (S) tonede frem på skærmen den 11. marts 2020 i det historiske pressemøde om den første nedlukning af landet. Siden er flere pressemøder blev sendt, hvor især de seneste har handlet om vaccinens vigtighed. . Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Nok er vi opdraget til at se den naturvidenskabelige stemme som nogenlunde objektiv, men for tiden fremstår den også overordentligt moralsk. Det erfarede man atter, da vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på både DR og TV 2 trådte frem på endnu et pressemøde og udtalte, at det er fuldstændig ”altafgørende”, at vi bliver vaccineret.

En sådan formulering sætter sind i kog blandt dem, der nægter at adlyde tidens største bud, og mens jeg ikke mener, at sundhedsmyndighederne skal nedtone vaccinens vigtighed, får retorikken én til at overveje, om der for tiden plantes varig vrede i vor midte.

Lidt i stil med den, man i nogen tid har iagttaget i USA, og i onsdags diskuterede man det i ”P1 Debat”.

Blandt andet forholdt man sig til scenariet, da statsminister Mette Frederiksen (S) ankom til afhøring i minksagen og blev mødt af en rasende hob og højlydt opfordring til få hende buret inde. Dette tolkede journalist David Trads som en tendens importeret fra USA med klar inspiration fra tidligere præsident Donald Trumps sprogbrug.

Hele denne periode med restriktioner, aflivning af alle mink og fornemmelsen af, hvor nemt et land kan lammes og lukkes, vil muligvis rokke ved nogens syn på magt og myndigheder. Derfor virker disse dages tv-transmitterede pressemøder på egen vis ret dramatiske.

Vi bliver som folk belært, formanet, rost og irettesat, og mens det i begyndelsen hovedsageligt udviklede sig til fortællingen om samfundssind og tillidskultur, ved vi i dag, at det også føder modstand.

For hver gang en myndighedsperson udtrykkeligt forklarer, at vaccinen er vores altafgørende våben, kan kløften mellem os blive lidt bredere, for i nogens øjne er det selve den personlige frihed, der krænkes.

I marts 2020, da statsministeren lukkede landet, sagde hun, at Danmark aldrig mere bliver som før, hvilket jeg dengang opfattede som temmelig overdrevet. Nu er jeg mere i tvivl.

Der er kommet nye vilkår til, og i fredagens udgave af ”Klog på sprog” foreslog programmets vært, Adrian Hughes, at udtrykket ”Lev med det” bliver kåret som årets ord. Disse tre små ord siger ganske rigtigt meget om stemningen, vi forlader 2021 med, for vi skal ikke blot leve med fortsat smittefare, men også med en ny spænding mellem dem med magten, dem med tilliden og dem med trangen til at melde sig ud af den fælles moral.

Det blev dog ikke ”Lev med det”, der af Adrian Hughes og Dansk sprognævn blev kåret som årets ord. Det blev i stedet ”coronapas”, og mens dette ord for nogen repræsenterer tryghed og fællesskab, forbindes det af andre med ensretning og tab af frihed. Det kan man mene om, hvad man vil, men årets ord inspirerer til en bestemt overvejelse. Er vi i det seneste godt halvandet år blevet bragt tættere sammen, eller er polariseringen mellem os blevet større?

Vi ved det ikke endnu, men jeg tror til gengæld, at Mette Frederiksen den 11. marts 2020 havde mere ret, end jeg dengang forestillede mig. Danmark bliver ikke helt det samme igen.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.