Sørine Gotfredsen om journalistisk aktivisme: Vi skal selv stække mediernes magt

Medier har stor indflydelse, men vi er som borgere selv med til at holde deres magt i skak, skriver Sørine Gotfredsen

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte onsdag aften på 
storskærme i København og Aarhus.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte onsdag aften på storskærme i København og Aarhus. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj onsdag aften talte på storskærme i København og Aarhus, var det journalisters værk. Det var aviserne, Politiken og Jyllands-Posten, der havde kontaktet den ukrainske ambassade og foreslået, at Zelenskyj talte på netop den 4. maj, hvor vi markerer befrielsen i 1945.

Altså en aften med kolossal symbolværdi, og medier har stor magt til at påvirke samtalen. I år har et mediehus – Politikens Hus med hjælp fra TV 2 News, der transmitterede fra begivenheden – gjort den danske 4. maj til et andet lands forlængede arm, og Zelenskyj har siden den russiske invasion den 24. februar sat en ny standard for global krigskommunikation.

Medier har stor indflydelse, men vi er som borgere selv med til at holde deres magt i skak

Sørine Gotfredsen

Dette har altså nu har ført til, at to danske aviser har ryddet forsiden samt både Rådhuspladsen i København og Bispetorv i Aarhus, og det er journalistisk aktivisme i reneste form. Kan vi leve med det? Stoler vi stadig på journalisters evne til at dække virkeligheden nogenlunde objektivt?

Radio 4's chefredaktør, Anne-Mette Dohm, har netop bragt dette spørgsmål på bane. Samme 4. maj, hvor Zelenskyj talte til danskerne om krigens gru, kritiserede hun Ekstra Bladets nye kampagne angående valget den 1. juni om vores EU-forsvarsbehold.

Ekstra Bladet anbefaler et nej til at afskaffe dem, det har stået med versaler hen over forsiden, chefredaktør Knud Brix har skrevet en umisforståelig leder, man ønsker på forskellig vis ude i landet målrettet at påvirke vælgerne, og Anne-Mette Dohm finder det betænkeligt, at Ekstra Bladet agerer sådan.

Hun er i tvivl om, hvorvidt Knud Brix samtidig kan stå i spidsen for den daglige journalistik, men Knud Brix mener selv, at han og staben udmærket kan arbejde journalistisk, mens avisen har en klar holdning. Og Knud Brix har mest ret.

Sådan fungerer det i dette land, og i hvert fald burde Anne-Mette Dohm – hvis hun skal følge sin bekymring til dørs – være foruroliget over ethvert medie, der repræsenterer klare grundholdninger. Og det gør de.

Politiken er landets ”woke” avis med ufatteligt mange artikler om diskrimination, Berlingske elsker kritikløst kongehuset, og denne avis værdsætter folkekirken og kredser om litteratur og åndfuldhed.

En basal livsanskuelse og samfundstænkning skinner igennem, og mens decideret aktivisme ganske rigtigt går skridtet videre, er Ekstra Bladets nej-kampagne for intet at regne sammenlignet med Politikens og Jyllands-Postens konvertering af den 4. maj til ukrainsk propaganda-dag.

Jeg siger ikke, at det er forkert. Jeg siger bare, at en stor kvalitet ved dette land er, at vi trods den slags tiltag kan have et nøgternt syn på den journalistiske virksomhed.

For vi lever i et relativt sundt demokrati, hvor medierne repræsenterer noget forskelligt, men de fleste af os er opdraget til at tænke selv. Medier har stor indflydelse, men vi er som borgere selv med til at holde deres magt i skak, og næste år skal den 4. maj igen først og fremmest handle om Danmark. Ellers bliver der råbt højt.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.