Jeg er ikke nogen stor fan af kulørt sladderstof, men den engelske dokumentar om prinsesse Diana, der blev sendt mandag aften på DR1, gjorde indtryk. Den 1. juli ville Diana være fyldt 60 år, og hun bliver nu æret med endnu en massiv skylle af den opmærksomhed, der i sin tid tog livet af hende.
Som bekendt blev Diana dræbt i 1997 i Paris under et forsøg på i bil at undslippe den nådesløse presse, og siden er hendes historie blevet fortalt adskillige gange på film, i bøger og i en dokumentar som denne helt nye med titlen ”Diana – den ægte Lady Di”. Diana blev forlovet med Prins Charles i 1981, og de første billeder af den rødmende unge kvinde, der i begyndelsen blot syntes flatteret over fotografernes interesse, virker hjerteskærende set i lyset af, hvad der siden skete. Hun skulle blive et globalt symbol på både den dæmoniske mediekraft, der siden har ædt så mange med hud og hår, og en generel opvågnen fra en kulturel drømmeverden.
Ifølge denne dokumentar opdagede Diana hurtigt, at der var noget galt med den prins, hun havde fået. Allerede på bryllupsrejsen medbragte Charles et billede af sin elskerinde og nuværende hustru Camilla Parker-Bowles, og mens ingen af os kender sandhedens kerne i dette mareridt af et ægteskab, forstår man ikke helt, hvordan englænderne nogensinde tilgav Prins Charles den behandling, han tilsyneladende udsatte Diana for. Da han på et tidspunkt blev indlagt med en skade erhvervet gennem sit elskede polospil, var det Camilla Parker-Bowles, han ville se ved sygesengen, hvorpå Diana i stedet gav sig til at besøge folk på den intensive afdeling. Et eller andet skulle hun jo lave.
Jeg sætter på ingen måde spørgsmålstegn ved Dianas berømte milde sind og ønske om at favne enhver, men her antydes det, at hendes engagement i syge og hjemløse også udsprang af en længsel efter midt i det surrealistiske kongelige teater, hun var havnet i, at mærke en vis menneskelighed.
Mens personen Diana er svær at få hold på og ofte fremstår mat og flegmatisk, er prinsessen Diana i dag en stærkt symbolladet figur. Hun blotlagde, hvordan den eventyrlige forvandling fra almindelig pige til en plads på slottet mest er en Disney-drøm, og Dianas fremtoning repræsenterer et fald ud af populærkulturens dybe blændværk. Hendes jetset-liv med dyre kjoler, krydstogter og dans med John Travolta fremstår i dag mest som en falsk virkelighed, og Diana lever videre som hende, der tog hele turen som advarende eksempel.
Uden selv at ville det kommer visse mennesker til at opsamle en hel epokes ekstremer, og Diana blev ene kvinde sat til at bære de fælles glitrende idealer om lykke, rigdom og kærlighed. Synet af hendes triste drømmende ansigt får i dag én til at spekulere over, hvor meget vi mon tager ved lære af den, der afslører, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for. Alene derfor er det nyttigt indimellem at blive mindet om prinsesse Dianas skæbne. Nu 60 år gammel og fortsat lyslevende som en moderne tragedie.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.