Jeg har endnu ikke selv gjort det, men det sker sikkert en dag. I søndags gjorde sognepræst Mette Gramstrup det til gengæld i gudstjenesten på P1 fra Kristkirken på Vesterbro i København, da hun midt i prædikenen udbrød: ”Der er lige nogen, der skal tie stille dernede!”.
En sådan irettesættelse får præsten til at fremstå som én, der er en smule træt af omgivelsernes manglende evne til at tage tingene alvorligt, og Mette Gramstrups bemærkning var hos mig, da jeg søndag aften så andet afsnit af DR 2-serien ”Tro til salg”. Nogen kunne gøre os alle sammen en tjeneste ved at tie stille, for jeg har simpelthen sjældent set noget så tåbeligt i fjernsynet. Ikke siden det seneste nye underholdningsprogram på TV 2, ”Hvem holder masken?”, hvor man skal gætte, hvilke halvkendte mennesker der er klædt ud som blandt andet en ananas og en æggemad.
”Tro til salg” er nogenlunde lige så meningsfuldt.
Et ”reklameteam” bestående af en tekstforfatter, en artdirector og en såkaldt strateg skal markedsføre religionerne, så de bliver mere populære, hvilket jeg troede var en tankegang, der hørte 1980’erne til. Perioden, hvor danskerne var endnu mere rådvilde angående det åndelige, end de er i dag. Men DR 2 hænger tungt i bremsen, og dette afsnit handlede om asatroen, der blev beskrevet som et forsøg på at finde styrke og samhørighed i naturen, der siges at rumme adskillige ånder, og hvor man kan føle sig forbundet med træer og andet.
Det afviser jeg sådan set ikke. Der er uanede ting på færde i Guds skaberværk, men det morsomme opstod, da strategen tog på skovvandring for at opleve det hele på egen krop.
Hun havde virkelig sanserne åbne, som det var blevet hende varmt anbefalet, og pludselig følte hun sig tiltalt af alt lige fra en rhododendronbusk til en flok forglemmigejer, og tænk nu, hvis de bragte en besked fra hendes afdøde mormor.
Umiddelbart fik man dog en anden tanke. Nemlig, at det hele primært udgjorde en besked om, at denne kvinde for sjældent går tur i skoven, da hun fremstod som en, der længe knap nok har været ude i frisk luft. Nu ville hun skynde sig hjem og spekulere over, om hun kunne blive asatroende.
Ærlig talt, DR 2. Der skal strammes op, og der er lige nogen, der skal tie stille dernede. Det er godt, at man gerne vil lave programmer om det religiøse, men det skal være på et anstændigt niveau, og bedst som man troede, at den farceagtige skovtur var lavpunktet, endte det hele endnu mere idiotisk. For ”reklameteamet” skulle jo præsentere den udtænkte markedsføring for et lille panel af asatroende, og de tre kreative mennesker havde, viste det sig, fabrikeret en planche med ordene ”Fra kirkeskat til naturskat”.
Kan man ikke andet, kan man altid hakke lidt på folkekirken, vort evige fælles omdrejningspunkt, og herfra skal blot lyde en afsluttende velment advarsel. I næste afsnit er det islam, der skal sælges som vores fælles fredens produkt, og man bør nok vælge at se noget andet. Eller måske gå en tur i skoven.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.