Sørine Gotfredsen: På P1 var der endelig en person, der ville være ved sin egen fortrydelse

I en tid, hvor der tales meget om begrebet rigsretssag og manglende lovhjemmel, er det påfaldende, at tanken om fortrydelse er så fjern.
Desto mere glædede det mig forleden at høre en kvinde meget klart udtrykke fortrydelse

Ekaterina Andersen benyttede interviewet i P1 til åbent at fortryde sin deltagelse i den såkaldte fjerdebølge-feminisme. Ja, mere end det. Hun skammer sig i dag over sit feministiske korstog, som hun efter eget udsagn primært indledte for at blive kendt.
Ekaterina Andersen benyttede interviewet i P1 til åbent at fortryde sin deltagelse i den såkaldte fjerdebølge-feminisme. Ja, mere end det. Hun skammer sig i dag over sit feministiske korstog, som hun efter eget udsagn primært indledte for at blive kendt. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ofte når en person bliver bedt om at fortælle, hvad han eller hun i sit liv fortryder, lyder svaret, at fortrydelse ikke er værd at beskæftige sig med. Det har altid undret mig, da det synes svært at negligere, at noget i en tilværelse kunne være undgået, men mange synes at frygte, at værdigheden vil tage skade, hvis man erkender det.

I praksis fungerer det nok snarere omvendt. Værdigheden vokser. Politikere er blandt dem, der sjældent fortryder. For nylig var formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, gæst i radioprogrammet ”Genstart”, hvor han forsigtigt ærgrede sig over, at udlændingepolitikken under hans statsministerledelse gik for vidt med stramninger.