Det er ikke nogen nyhed, at julen i DR-land gradvist afkristnes. Kanalens julekalender har vel stort set ikke i hele min levetid seriøst berørt kristendom, og et klart billede på den sekulære tilstand så man i lørdags i ”DRs store juleshow”.
De to værter Phillip Faber og Stephania Potalivo indledte her med at synge på engelsk, stilen var lagt, og Phillip Faber bliver næppe nogensinde den samme, efter at han under coronanedlukningen med dansk fællessang på DR blev et symbol på folkelig optimisme. Det er set før. Er man først blevet en del af møblementet i DR, kan det være svært at få sig viklet fri igen, og den ferske og overfriske stil, de to værter lagde for dagen, blev uhyre trættende.
Dagsordenen mellem de to handlede blandt andet om, at Stephania Potalivo skulle præsentere den klassisk skolede Phillip Faber for alt det ”juleguld”, der ligger gemt i popuniverset, og det skete med den strøm af julepopsange, der mere og mere definerer en dansk december.
Dermed blev det atter fastslået, at en Britney Spears-julesang er omtrent lige så åndfuld som en papkasse, alt imens Stephania Potalivo fremstår som én af de DR-værter, der på kanten til falset taler, som er hun i bund og grund konstant i færd med at lave børne-tv.
Det er en gammel DR-vane at tale ned til befolkningen, hvilket også blev synligt i en samtale med de to unge skuespillere fra årets ellers ret smukke julekalender ”Julehjertets hemmelighed”, der mest kom til at handle om Stephania Potalivos egne drømme om en dag at optræde som nisse.
Publikum er jo ellers overvejende voksent, må man huske, både i DRs koncertsal og hjemme i stuerne. Men alle blev udsat for den blanding af infantil retorik og glittet julestemning indsvøbt i violiner og bjældeklang, der mest af alt føles som en kraftig overdosering af sukker.
Dette ikke mindst set i lyset af at den europæiske kultur råder over en kristen musikalsk juletradition af stor dimension. Det eneste, man mærkede til den, var en kombination af ”Et barn er født i Betlehem” og Händels ”Messias”, der blev udsat for et gospelkor, der glat og professionelt trak det meste af marven ud af værkerne.
Og helt frygteligt blev det, da Phillip Faber skulle lære Stephania Potalivo at synge ”Et barn er født i Betlehem”. Hun ville selvfølgelig hellere synge ”Rudolf med den røde tud”, men nu skulle det være, og Phillip Faber underviste alle i salmesang, hvilket endte med at fremstå som en ren latterliggørelse af fænomenet.
Et juleshow som dette med barnagtig værtsdialog, alt for lange indslag med endnu én af landets drengede komikere iklædt en slidt t-shirt, og ikke ét eneste ord om julens kristne indhold vidner ikke blot om en vestlig epoke nedsunket i disneyficeret forvirring.
Det vidner også om et DR, der end ikke til jul bestræber sig på at ære det dybeste, vi står på. I stedet reproducerer man blot den strøm af amerikansk pop, der i forvejen omgiver os året rundt.
Alt imens man gør grin med salmesangen. Det er ikke godt.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.