Sørine Gotfredsen: Signe Molde misforstår de sidste modige præster

Signe Molde er indlysende skarp, men også en trofast bærer af tidens populære tænkning. Måske er det på tide, at hun begynder at overveje, hvad der sker i et samfund, hvor holdningerne bliver mere og mere ensrettede

Signe Molde besøger tre præster – to, der ikke vil vie homoseksuelle, og en, der gerne vil.
Signe Molde besøger tre præster – to, der ikke vil vie homoseksuelle, og en, der gerne vil. . Foto: DR.

Journalist Signe Molde har gjort det til sit speciale med DR 2-programmet ”Signe Molde på udebane” at afprøve holdninger i samfundet. Senest er hun nået frem til folkekirken, og i søndags var hun på besøg hos de to præster Henrik Højlund i Aarhus og min gode anmelderkollega fra disse spalter Jesper Bacher på Lolland. Begge afviser at vie homoseksuelle.

Signe Molde er indlysende skarp, men også en trofast bærer af tidens populære tænkning og dertil store mængder af den dømmende ironi, der gør det så nemt at stå på sidelinjen og se undrende på dem, der skiller sig ud. For eksempel antog Signe Molde blot, at Jesper Bacher er homofob, og den vitale skelnen mellem det teologiske syn på ægteskabet og den basale respekt for homoseksuelle mennesker fangede hun ikke.

Den missionske Henrik Højlund repræsenterer den lidenskabelige bibellæsning, mens Jesper Bacher med tidehvervsk vingefang forsøgte at forklare, hvordan indførslen af homoseksuelle vielser afslører, at vi har løsrevet os fra Guds oprindelige intention med det skabte.

Præsternes redegørelse blev lidt fragmenteret, det er jo tv-mediets grumme vilkår, men som undersøgende tumling vil Signe Molde nå meget på kort tid. Således lykkedes det hende at opstøve ét af de få homoseksuelle par, der er blevet afvist af en præst, en oplevelse, der fik den ene i dette lesbiske par til at udtale, at ”det ikke er o.k. at tage sine holdninger med på arbejde".

End ikke de teologiske holdninger, forstår man, hvilket jo gør det lidt svært at være præst, men udsagnet siger en del om udviklingen. Det vil blive stadigt sværere åbent at mene noget, der afviger fra tidens tone, og den homoseksuelle kan nemt fristes til at klamre sig til sin krænkelse, skønt han eller hun på ingen tid kan finde en præst, der vil vie dem.

For eksempel Andreas Christensen i Helligkors Kirke i København, som Signe Molde opsøgte i omvendt Rasmus Modsat-rolle, idet hun spurgte, om Andreas Christensen overhovedet tror på Gud, når han tolker Bibelen så frit og blot ser det som Guds vilje, at han vier to mænd. Hver femte præst nægter at vie homoseksuelle, og så længe de har lov til at sige nej, vil tv-indslag som dette jævnligt dukke op og primært åbenbare den dybe kløft mellem troen på kirkelig tradition og tidens betingelsesløse ligheds- og rettighedstænkning.

Debatten om homoseksuelle vielser har altid fyldt mere, end den teologisk berettiger til, og mens alle i praksis i dag kan blive viet i folkekirken, vil den mere og mere hidse folk op. Vi nærmer os nemlig afslutningen på tiden med virkelig tolerance i synet på dem, der tænker anderledes end flertallet.

Måske er det på tide, at Signe Molde begynder at overveje, hvad der sker i et samfund, hvor holdningerne bliver mere og mere ensrettede. En dag vil der ikke være mere udebane tilbage for hende at opsøge, for gradvist tænker alle mere eller mindre ens. I hvert fald når vi udtrykker vores holdninger højt. Desto modigere er de præster, der stadig står fast.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.