Sørine Gotfredsen: ”X Factor” er et mobbeprogram – og dommerne går forrest

TV 2 spiller nu bestyrtet over, at de optrædende som aldrig før tilsvines på nettet. Men ”X Factor” er selv med til at lære danskerne at ringeagte hinanden, skriver Sørine Gotfredsen

Sørine Gotfredsen: ”X Factor” er et mobbeprogram – og dommerne går forrest
Foto: Ken Hermann/TV 2.

Mon ikke det var de færreste, der oprindeligt forestillede sig, at programmet ville leve så længe. Men det er her endnu, og endnu en omgang kan denne aften ses på TV 2.

”X Factor” fik debut på DR i 2008, og skiftet fra DR til TV 2 har ikke gjort nogen positiv forskel. ”X Factor” er stadig et mobbeprogram. Dette er desværre ikke mit udtryk, men stammer fra forfatter Anna Arendse Thorsen, der for nylig i et begavet avisindlæg skrev, at der er noget dybt hyklerisk ved, at man fra TV 2’s side nu spiller bestyrtet over, at de optrædende som aldrig før tilsvines på nettet for alt lige fra sangstemmer til udseende. For ”X Factor” er selv med til at lære danskerne at ringeagte hinanden.

Det er godt set. Som mange vil vide, rummer programmet en udvælgelsesproces, hvor tre dommere sorterer de mest indlysende talentløse kandidater fra. Og jo mere forfjamsket en person tager sig ud på scenen, desto mere ser dommerne fnisende på hinanden som ypperstepræsterne i en folkeskoleklasse. Stemningen rummer sin egen giftighed. De keder sig i panelet.

”X Factor” er et magtfuldt mediefænomen, der i allerhøjeste grad ses af børn, og det forsvares løbende af diverse tv-chefer som programmet, hvor individet udfoldes, og kreativiteten hyldes. Man lægger sig tæt op af en individ-dagsorden, hvor det optimale ses som det at træde ind på scenen og stråle som den bedste udgave af sig selv.

Tidens tomme snak, med andre ord. Sagen er jo bare, at ophøjelsen af det vellykkede menneske nemt følges af udstillingen af den, der af forskellige årsager ikke kan leve op til idealet, og det tragiske ved ”X Factor” er som sagt, at dommerne selv går forrest i sarkastisk nedgørelse af den, der falder uden for flertallets smag.

TV 2’s underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, udtalte forleden, at der skal være ”plads til alle typer mennesker” i programmet, men hun afviser blankt, at mobning er et integreret element. Man husker dog ellers, hvordan én af dommerne, Thomas Blachman, engang fik en ung pige til at løbe grædende ud i kulissen, fordi han gjorde grin med hendes frisure. En voksen mand.

”X Factor” har fra dag ét fungeret som katalysator for det dannelsestab, der i flere år er blevet analyseret. Sangkonkurrencen er fyldt med bandeord, et papegøjeagtigt forbrug af de samme få adjektiver og primitivt mundhuggeri blandt voksne, der ter sig som børn.

Ja, jeg lyder som en træt lærerinde, men det lever jeg fint med, og TV 2 bør overveje, om man virkelig ønsker år efter år at lægge navn til et underholdningsprogram, hvor nogle af vor tids dannelsesmæssige dårligdomme reproduceres af showets egen ophøjede myndighed. Vågn op, TV 2. Tag et ansvar.

Man er med dette mobbeprogram med til at lære seerne at håne og latterliggøre andre mennesker, og noget kunne tyde på, at lektionen virker. Tonen i ”X Factor”-underskoven har aldrig været grimmere, og programmet har for længst overlevet sig selv. Måske ikke målt i seertal, men målt i forhold til stort set alt andet.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.