Mange er af den opfattelse, at hvis noget erklæres forbudt, vil endnu flere give sig i kast med det. Jeg har aldrig rigtigt troen på teorien, men lidt kan der være om den.
For eksempel i Qatar lige nu, hvor der som bekendt holdes VM i fodbold, og hvor det ikke er velset at optræde dristigt påklædt eller generelt folde sig ud. Hvad dette angår, havde de muslimske VM-værter næppe taget højde for den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Hun holder af at skille sig ud, og senest har hun ladet sig afbilde på et fodboldstadion i Qatar iført sølvsko og en farvestrålende kjole med regnbueærmer.
Den synlige transformation, Helle Thorning-Schmidt har gennemgået, siden hun forlod Statsministeriet, fortæller sin egen historie om det moderne vestlige individs trang til at fremvise sin unikke tilstedeværelse. Og netop dette er relevant angående synet på homoseksualitet i muslimsk kultur.
I onsdags forklarede kultursociolog Mehmet Ümit Necef på TV 2, at det ikke så meget er selve den seksuelle akt mellem to af samme køn, der i muslimske lande provokerer, men mere den synlige identitet som én, der lever sådan.
Dette ses som medvirkende til at nedbryde den traditionelle samfundsorden, og samtidig er det selvrealiserende individ sværere at kontrollere i et stramt styret regime. Hvad folk laver i det skjulte er mindre vigtigt, hvis blot man ikke – som i Vesten – udpensler sin afvigende identitet.
Dette er interessant, og vi præsenteres her for en basal forskel i vestlig og muslimsk samfundstænkning, nemlig synet på individualitet.
De fleste her til lands er nok enige om, at forfølgelse og undertrykkelse af minoriteter er dybt forkastelig, men samtidig udgør dette VM en anledning til at huske, at heller ikke vores model er uden problemer.
For det er jo sandt, at den højtråbende individualitet kan skabe polarisering og fjendskab i et samfund, hvor kravet om konstant at blive anerkendt for sin egenart kan udhule en del af den styrke og samhørighed, der kommer af at være et folk, der hviler i tradition.
Interviewet med Mehmet Ümit Necef understreger, hvordan meget i denne epokes sammenstød mellem muslimsk og vestlig kultur handler om netop konflikten mellem løsrevet individ og gruppens betydning – og også, at individualiteten i vestlig udgave kan have absurde strejf over sig. Hvilket så småt går op for flere.
Skuespiller Bodil Jørgensen undrede sig forleden uforfærdet i et interview i ugebladet Femina over, at nogle kvinder indædt kæmper for at få større læber og bryster, hvorefter de i MeToo-inspireret vrede klager over, at nogen kigger på dem.
Enhver må gudskelov her på stedet leve og se ud, som man vil, og mens det næppe skader, hvis Helle Thorning-Schmidt kan få et par indskrænkede oliesheiker til at spærre øjnene op, skal vi bare ikke bilde os ind, at vi her til fulde forstår den rette måde at være et menneske på.
Vi er frie individer, og det er godt. Men vi er også forvirrede. I alle regnbuens hårdt prøvede farver.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.