Prøv avisen

Søvnproblemer koster samfundet milliarder af kroner

Søvnproblemer skal tages mere alvorligt fremover, mener Jens Bonke.

Der er en negativ sammenhæng mellem korttidssøvn, søvnproblemer og velfærd, skriver dr med Jens Bonke

Mere end hver tiende voksne dansker siger, at de i løbet af de seneste 14 dage har været generet af søvnproblemer, og yderligere 30 procent siger, at de har været lidt generet.

Samtidig siger hver ottende, at de sover mindre end syv timer, og hver ottende, at de sover mere end ni timer i døgnet. Da den anbefalede søvn er mellem syv og otte timer, er der tale om, at en stor del af befolkningen ikke får dækket deres søvnbehov godt nok eller har direkte søvnproblemer.

Det viser sig i den forbindelse, at der er sammenhæng mellem søvnlængde og søvnproblemer, i og med at mænd og kvinder, der sover mindre end seks en halv time i døgnet, har en søvnkvalitet, der er næsten halvandet point dårligere end dem, der sover mere end seks en halv time i døgnet.

Som det fremgår af ”Søvn og sundhed”, som netop er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse (Jennum et al., 2015), er der en række sundhedsmæssige risici forbundet med dårlig søvn.

Det gælder øget sandsynlighed for stress, overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og for tidlig død. Hertil kommer en ringere velfærd for den enkelte og øgede omkostninger for samfundet.

Selvom søvnproblemer ikke er blevet mere udbredte de seneste år, og der fortsat er lige så mange, der sover mindre end syv timer som for 20 år siden, er de personlige ulemper ved dårlig søvn omfattende.

Der er således en negativ sammenhæng mellem korttidssøvn, søvnproblemer og problemer med at falde i søvn og velfærd: Jo større problemer, desto mindre velfærd. Det gælder især for søvnkvaliteten, at der er en tæt sammenhæng med velfærden, men også problemer med at falde i søvn og det at sove kort tid spiller her en væsentlig rolle for velfærden.

Det har også vist sig, at større ændringer i søvnlængden - kortere eller længere søvn - kan være forbundet med lavere ”scores” på en række kognitive funktionstests i form af ringere sprogforståelse og sprogbrug.

At søvnproblemer ofte optræder sammen med andre problemer er formentlig ikke overraskende. En dårlig mental tilstand hos både mænd og kvinder hænger sammen med en dårlig søvnkvalitet.

Ligeså gælder det, at både stress og kvaliteten af parforholdet har sammenhæng med søvnkvaliteten - for kvinder tæller kvaliteten af parforholdet dog mere end stress, mens det omvendt for mænd mere er stress end kvaliteten af parforholdet, der hænger sammen med dårlig søvnkvalitet.

Det er også vist, at problemer med økonomien spiller en rolle for både mænd og kvinders søvnkvalitet.

Der er betydelige samfundsmæssige omkostninger forbundet med både søvnproblemer og -sygdomme. Søvnproblemer hænger nemlig både sammen med øget medicinforbrug og antal konsultationer hos egen læge, involvering i flere ulykker, nedsat produktivitet og øget fravær fra arbejde, ringere beskæftigelse og større offentlige overførselsindkomster.

De største indirekte udgifter forbundet med søvnproblemer og -sygdomme vedrører nedsat arbejdsproduktivitet, som på basis af resultaterne af en amerikansk undersøgelser omsat til danske forhold ville svare til 11,3 dages mistet årlig arbejdsindsats, eller 7,8 mistede dage årligt, hvis der også tages hensyn til, at også andre sygdomsforhold kan spille en rolle. Derimod sås ingen sammenhæng med fravær fra arbejdet.

På baggrund af søvnoplysninger indhentet blandt knap 1000 voksne i provinsen Québec i Canada, er det beregnet, at de samlede årlige omkostninger forbundet med søvnproblemer og -sygdomme svarer til 1,3 procent af provinsens bruttonationalprodukt i 2002. Heraf kan 45 procent henføres til søvnproblemer og 55 procent til søvnsygdomme. Omregnet til danske forhold ville beløbet være på omkring 23 milliarder kroner for året 2012 eller cirka 10 milliarder kroner om året alene vedrørende søvnproblemer.

Fordelingen af udgifterne forbundet med søvnproblemer, og ikke med søvnsygdom, udgjorde 11 procent til lægekonsultation, transport hertil og ordineret og håndkøbsmedicin, mens 22 procent var indirekte udgifter som følge af fravær fra arbejde, og 67 procent vedrørte udgifter som følge af nedsat arbejdsproduktivitet - eller mellem seks og syv milliarder kroner alene af den grund.

Selvom der ikke er gennemført tilsvarende større undersøgelser af de samfundsmæssige omkostninger ved dårlig søvn blandt danskere, er der ingen grund til at antage, at problemerne her er mindre end i andre lande. Det gælder ligeså for de individuelle omkostninger i form af mindre velfærd, som også er meget betydelige.

Det peger på, at der er god grund til, at søvnproblemer tages mere alvorligt fremover.

Flere bør således følge de individuelle søvnråd, som findes på www.vidensraad.dk, og som bygger på den første systematiske gennemgang af den eksisterende viden om søvn og sundhed.

Jens Bonke er adjungeret professor og seniorresearcher ved Rockwool Fondens Forskningsenhed

Andre læser lige nu