Prøv avisen
Debat

Sognehjælpere kan mindske præstemangel

For at komme præstemanglen til livs, bør udvalget se på det nuværende forbrug af præster til at løse sognemedhjælperopgaver. Både tjenestemænd og lokalfinansierede præstestillinger i store sogne med flere præster bruges til at løse opgaver med diakoni og religionspædagogik, der er glimrende - men kunne have en mere relevant adgangsgivende uddannelse end cand.theol, skriver debattør. Modelfoto Foto: Paw Wegner Gissel

Biskoppers nye udvalg bør se på det nuværende forbrug af præster til at løse sognemedhjælperopgaver, mener sognepræst Carsten Mulnæs

Biskopperne nedsætter et udvalg, der skal se på, hvordan folkekirken undgår præstemangel. Den skyldes blandt andet ødelæggelse af fødekæden til embedet. Afstand mellem akademisk teologi og menighedsråds forventninger til præstearbejdet er for stor.

Ganske vist oplever et segment af studerende og yngre præster det teologiske studium som et ”nødvendigt onde” for at komme til at lave det kirkelige arbejde, man gerne vil. Men der er også unge intellektuelle, vi om 10 år desværre ikke har som præster, selvom vi burde.

Embedssynets udvikling gør det svært at anbefale en akademisk teologisk uddannelse med henblik på et kald som sognepræst: Det er ganske enkelt ikke attraktivt nok at vælge den levevej.

En af grundene er, at præster ”ikke skal tro, de er noget”. Jantelov er en udbredt forvanskning af læren om det almindelige præstedømme. Vi ser et pengemisbrug til stillinger som magtfulde administrationschefer rundt omkring, hvor udgangspunktet er mistro til præster, der kan mere end deres fadervor.

Det kan også hænge sammen med manglende forståelse for teologiens betydning for ledelse af kirkens mission i et lokalsamfund.

Selvfølgelig giver det magtkampe, når kirken rundt omkring styres af administratorer, der ofte har både lavere uddannelsesniveau og flere hundrede tusinder mere i løn end sognepræsten. Det er jo trods alt ham eller hende, der har det initiativ, som i dagens kirkeliv stadig ikke kan undværes. Anerkendes det?

Udvikling af aktivitetsfladen i kirken er en gevinst. Men det udhuler præsteembedets teologiske tyngde, hvis folkelige events og synlig underholdningsværdi er præstens succeskriterium.

Løsningen på præstemanglen er ikke at hæve tilbagetrækningsalderen. Så kan sogne have samme præst i et halvt århundrede fra hun er 25 til 75. Men det er heller ikke ønskeligt - eller nødvendigt - at satse på præster uden universitetetsteologisk embedseksamen.

Udvalget bør i stedet se på det nuværende forbrug af præster til at løse sognemedhjælperopgaver. Både tjenestemænd og lokalfinansierede præstestillinger i store sogne med flere præster bruges til at løse opgaver med diakoni og religionspædagogik, der er glimrende - men kunne have en mere relevant adgangsgivende uddannelse end cand.theol.

Børge Haahr Andersen anbefalede den 13. oktober i Kristeligt Dagblad, at der i lyset af den kommende præstemangel gives SU til at få flere bachelorer fra de teologisk konservative Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet.

En gennemsnitlig teologisk højredrejning i præstestanden er allerede til at spore, fordi der er færre præster om buddet. Men det er hverken gavnligt for kirkens appel til en moderne befolkning at fylde sognenes præstestillinger ud med et lavere uddannelsesniveau eller at få flere præster fra det konservative alternativ til en videnskabelig uddannelse i teologi.

Vejen frem er i stedet differentiering af præstestillinger, hvor også kirkeledelse er en relevant disciplin, og afvikling af nogle præstestillinger til fordel for ansættelsen af kirkelige formidlere (sognemedhjælpere), som til gengæld får en målrettet uddannelse til at stå for aktiviteter, kirken har glæde af, men ikke glæde af at gøre til en sognepræsts forventede spidskompetence.

Sognepræster har vi tradition for at forvente teologisk lærdom og dybsindig sjælesorg af. Der er nok af dem, og der vil komme flere til, hvis ikke de skal lave alt muligt andet i stedet for det, de har uddannet sig til.

Carsten Mulnæs, sognepræst, Kirkevænget 1A, Allerød