HVOR OFTE HAR DET ikke kriblet i mig for at deltage i samtalen, når debatten i medierne berører min arbejdsplads, folkekirken. Særligt fordi kirken på tv og radio repræsenteres af de samme to-tre fløjpræster, som medierne dovent kalder ind til diskussion eller gladiatorkamp.
I stedet foreslår jeg folkekirken at byde ind med 10 tydelige bud, der afspejler det krydsfelt og samspil, der er mellem det kristne budskabs ”altid” og menighedens til enhver tid ”nutid”.
Jeg har selv midt i livet søgt kirken, fordi den netop ikke defensivt og skingert skal overbevise, men klogt og poetisk åbne op og sætte en eftertænksom samtale i gang med sine medlemmer om det fællesmenneskelige liv – også med risiko for, at jeg som præst i den samtale selv kan blive klogere.
Her har udsolgte filosofiske saloner, forfatter- og gæsteprædikener, sorg- og litteraturgrupper, der er blomstret op i kirkerne, vist deres dialogiske og fællesskabende berettigelse blandt medlemmer. Vi som kirke kan blive meget bedre til at kommunikere til og i særdeleshed med andre om kirkelivet.
Mange efterlyser klare svar fra kirken. Det kan jeg ikke love, men vi har til gengæld udviklet et sprog, som egner sig til samtale om meningen med livet. Et sprog, der i sig selv er en værdig replik ind i en debattone, der monotont og dogmatisk fra diverse meningsdannere klinger: ”Der hersker ingen tvivl om…”. Min erfaring er den modsatte: Der hersker ofte tvivl. Her spiller kristendommens levende spænd mellem tvivl og tro en rolle og åbner for den mulighed, at tvivl gør os klogere.
SNARERE END kampklare paroler foreslår jeg derfor kirken 10 bud til denne fælles samtale.
Her kan kirken byde ind med nogle aktuelle og samfundsrelevante tiltag ud over den almindelige gudstjeneste. Tiltag, som kan understøtte sammenhængskraften, gøre os mere klimabevidste, imødekommende over for det fremmede og igangsætte en kvalificerende samtale.
En tiltrængt undersøgende samtale, som de mange nye etiske dilemmaer, valg og fravalg, vi skal håndtere i dag, fordrer. Hertil falder 500-året for Reformationen som en oplagt anledning til at gentænke vores mulighed for at ”oversætte” budskabet, så det ikke forvrænges af de uendeligt mange fordomme om tro, kirke og kristendom, man som præst møder, og som står i kontrast til den moderne udfoldelse, der kendetegner vores hverdag i folkekirken.
Her er mine 10 bud til et idékatalog, vi som kirker kunne være fælles om. Jeg er opmærksom på, at flere af mine forslag allerede praktiseres af en række kirker landet over, men så håber jeg, de vil byde ind på fælles idéer om 10 bud, så vi samlet som kirke kærligt, kollektivt, konstruktivt, klart og konkret kan bidrage til at styrke fællesskabet, så det kan mærkes.
1) Sammenspist. Madlavnings- og spisefællesskaber med øvrige trosretninger og nationaliteter, herunder mulighed for lektiehjælp, udveksling af håndarbejde og håndværk.
2) Mobil morgensang. Firmaer og institutioner kan få morgensang/andagt ud hos sig med en præst, sanger og musiker.
3) Kvalificerende kedsomhed. Oldkirkelig meditation på langs. Åben kirke på vej hjem fra arbejde. En halv time med afslappende musik og nedtonet lys, stearinlys.
4) Uspecificerede spisefællesskaber. Tag en ret med og tilbered et fællesmåltid sammen. I Danmark bor 1,6 millioner mennesker alene. Kirken kan tilbyde rammerne for et bæredygtigt fællesskab, både miljømæssigt, økonomisk og i særlig grad menneskeligt.
5) Økologi. Økologiske nyttehaver med dyrkning af egne afgrøder på kirkens jord for børn. Bæredygtig bevidsthed og praktisk anvisning for voksne i forhold til miljøspørgsmål i almindelige hushold.
6) Mere helt, delt. Åben dele- platform på kirkens hjemmeside. Deleøkonomi, del din tid og eller dit materielle overskud med andre på nettet: Eksempelvis: ”Haves: ældre pensioneret lærer/cykelsmed. Ønskes: lektiehjælp/reparation af cykel.” Byttemarkeder, værksteder for reparation.
7) Livssamtaler. Med plads til alvor.Filosofiske saloner. Konfliktløsning og mægling i grupper. Skilsmissesamtalegrupper.
8) Grundfortællinger genfortalt. I rum, billeder, film, bøger, oplæsning/podcast og lys og musik. Elever fra filmskolen, forfatterskolen, lyd, lys, designskolen, arkitekt, skuespil, konservatoriet og andet genfortæller de kristne fortællinger i eget personlige sprog, værk.
9) Digital dannelse. De sociale platforme udfordrer stadig i højere grad vores adfærd over for hinanden og fordrer derfor nøje etiske overvejelser. Her inddrages menighedens konkrete etiske dilemmaer.
10) På tværs. Kirken har tradition for adskilte fællesskaber med babysalmesang, ældrehygge, minikonfirmander, men de kan i stedet slås sammen, så generationerne kan have glæde af hinanden.
Regitze Marker er sognepræst og kommunikationsrådgiver.