Sognepræst: Den store bagedyst er et sødt refugium i en hård verden

I onsdags var der amerikansk tema i ”Den store bagedyst”. –
I onsdags var der amerikansk tema i ”Den store bagedyst”. – . Foto: DR.

Kristeligt Dagblad er avisen om livets store spørgsmål. Med det i mente er det måske ikke helt inden for kernestoffet at skrive om ”Den store bagedyst” på DR 1, men en bagekonkurrence er ikke nødvendigvis ren kage. Vel skal man ikke slå større brød op, end man kan bage, og heller ikke slå kager op, som var de livets brød.

Går der imidlertid kage i den bedste sendetid, er det også en historie, som kalder på eftertanke. Desuden er der krummer nok i kager til at sammenlignes med de største ting. ”Guds riges evangelium er så sødt som honningkage,” hedder det således i en salme af Brorson. Måske var det en idé til en udfordring i bagedysten? Bag en kage så sød som evangeliet! Men det ville nok træde den religiøse mangfoldighed over tæerne, og i øvrigt kræve for meget salt. ”I er jordens salt,” siger Jesus til sine disciple, for de skulle nemlig andet og mere end kagemænd.

”Den store bagedyst” kan umiddelbart synes et sødt refugium i en hård verden, men verden indfinder sig også i bageteltet. Her skal der præsteres, her bliver der konkurreret, her er der vindere og tabere, kåringer og hjemsendelser. Er evangeliet sødt som honningkage ifølge Brorson, klapper dommerne ikke just kage, men kun ad de bedste kagebagere.

I onsdags var der amerikansk tema. Og USA er et land, hvor der heller ikke er meget jantelov over kagerne. Det kan også dårligt siges, at janteloven trykker de ferme amatørbagere. Deres evne til, ikke bare at bage, men kreere søde kunstværker kan nu imponere. I en tid, hvor håndværk er i vanry i forhold til de boglige fag, skal man ikke forsværge, at et program som ”Den store bagedyst” kan vække interesse for konditorfaget.

For nogle af os er det nok lang tid at se på kager, men resultatet er i flere tilfælde så formfuldendt, at øjet frydes lige så meget, som lækkersulten pirres. Det er i det hele taget en af de hårde ting ved ”Den store bagedyst”, at kagerne ifølge sagens natur kun er skuebrød for os, som sidder bag skærmen.

Det amerikanske kagetema fik også politiske udslag. Der blev lavet små figurer af Donald Trump, og en deltager havde formet mexicanere og flere udgaver af præsidenten på hver side af en lille mur bygget af legoklodser. Donald Trump mener som bekendt, at der går kage i den uden effektiv grænsekontrol, så kagen ramte politisk plet foruden at falde ret godt i dommerens smag.

Man tænkte uvilkårligt, om ikke ”Den store bagedyst” kunne, hvis ikke ligefrem forsødes, så fordybes ved at inddrage aktuelle politiske temaer.

Hvad kunne der ikke komme ud af et burka-tema? Tænk på al den mørke chokolade, og så kunne man servere kagerne for udvalgte politikere i håbet om, at ingen i hvert fald fik burka-kagen galt i halsen. Det er surt med kvindefængsler af stof, men sødt med kager af chokolade.

”Den store bagedyst” er sødladen underholdning og skarp konkurrence. Livets store spørgsmål fylder ikke meget, men der skal også være plads til kager og små glæder.

Jesper Bacher er sognepræst.