Menighedsrådsformanden for Hasle sogn på Bornholm udtalte mandag til P1 Morgen på DR, hvor også Helsingørs biskop, Peter Birch, deltog, at han ville melde sig ud af folkekirken, hvis det ikke længere bliver muligt at fravælge ansøgere til præstestillinger på grund af køn.
Adspurgt, om han ville savne den pågældende menighedsrådsformand, svarede biskoppen forbavsende prompte nej. Han mente, at formanden talte situationen op i et leje, hvor den ikke hørte hjemme, og at Bibelen jo var genstand for fortolkning; der var i dag mange skriftsteder, man ikke følger i folkekirken, så hvorfor skulle de skriftsteder, formanden holdt sig til, så gælde? Når man læser Bibelen, er det væsentlige at finde ind til kernen, måtte man forstå på biskoppen.
Hvad er kernen i biblen? Det er vel Kristus, og han har blandt andet sagt noget om skilsmisser samt mange andre ting, men selv når selveste kernen, hvedekornet, siger noget, så er det langtfra sikkert, at alle i folkekirken tager det for gode varer. Så måske grundlaget for biskoppens tolkning af biblen er lige lovligt smalt. I hvert fald kunne det være interessant at vide, hvad han egentlig mener.
Jeg er ikke enig med menighedsrådsformanden i Hasle; jeg mener, at hans holdning hviler mere på tradition end på skriften, men alligevel synes jeg, at man i Hasle og andre steder skal have lov udelukkende at vælge mandlige præster.
Og det gør jeg, fordi folkekirken ellers bliver en af de kalkede grave, som Jesus kaldte farisæerne. Jeg tror ikke et øjeblik på, at menighedsrådsformanden melder sig ud af folkekirken, hvis bestemmelsen om køn som ansættelsesgrundlag forsvinder.
Jeg tror, at man i Hasle og andre steder vil finde på andre begrundelser for ikke at ansætte en kvinde, og de kan bare henvende sig til mig, hvis fantasien ikke rækker. Jeg har en bred vifte af begrundelser, de kan komme med, som for eksempel manglende øjenhøjde, manglende folkelighed, manglende kærlighed til nye eller gamle salmer, en mavefornemmelse og så videre. Eller den engang meget brugte: Ingen af kandidaterne var egnede, så stillingen slås op igen.
Var ærligheden og diskussionen så alligevel ikke at foretrække – også i Helsingør? Jeg er helt med på, at vide kredse i folkekirken ikke synes, der skal være en diskussion, fordi vi nu er kommet så langt i vort menneskesyn, at vi næsten ikke behøver kernen i evangeliet, Kristus.
Og dog er han sandheden, det er vi ikke. Når selv biskoppen i Helsingør anerkender, at der er en kerne i Bibelen, som han ikke kan komme uden om, burde han så ikke mane sig selv til at udvise skønsomhed i denne sag?
Jeg erindrer, at han op til bispevalget talte varmt om sin egen uformåenhed og skyld, og at ”Kristus er den, som var tro til døden, ham, der har fået livets sejrskrans, og derfor skal vi holde os til ham.”
Hvis det er det afgørende, så skal de vel have lov til det i Hasle, også selv om de helst vil høre det fra en mands mund.
Marianne Wagner er sognepræst og forfatter.