Sognepræst: ”Fede forhold” er et ufedt slankeprogram med vægtige pointer

DR 1’s ”Fede forhold” er et tegn på åndelig og moralsk undervægt, hvis man vejer menneskeværd på vægten. Men overvægt er faktisk usundt, og det skal selvfølgelig kunne siges uden at udskamme nogen, skriver Jesper Bacher

I ”Fede forhold” tages der udgangspunkt i videnskaben, og det er bevist, at man bliver tykkere af at være i et forhold, og når vægten stiger, falder lysten til sex.
I ”Fede forhold” tages der udgangspunkt i videnskaben, og det er bevist, at man bliver tykkere af at være i et forhold, og når vægten stiger, falder lysten til sex. Foto: Morten Sønniksen/DR.

Forleden gav jeg mig selv den udfordring, at jeg ville kommentere det program, som jeg ud fra omtalen vitterlig havde mindst lyst til at se eller lytte til.

Er det selvpineri, er det dog i den milde ende, og det kunne jo være, at man ikke fik alle sine værste anelser bekræftet.

Der var mange værdige kandidater til et bud på medieudbuddets mest kedsommelige, uinteressante og åndløse program, men i denne omgang faldt valget på DR 1’s ”Fede forhold”. Efter omtalen at dømme var det endnu et slankeprogram tilsat parterapi for rullende kameraer og blottelse af intimsfæren. Som taget ud af et ugeblad med endnu en slankekur og endnu en udlevering af parforholdets genvordigheder.

I ”Fede forhold” tages der udgangspunkt i videnskaben, og det er bevist, at man bliver tykkere af at være i et forhold, og når vægten stiger, falder lysten til sex. Den kødelige lyst dæmpes angiveligt af for meget kød, men der er håb for kødet, hvis kødet holdes i ave, og eksperternes råd følges. Et menneske er i sandhed ikke sjæl alene, og kødet kan også tynge sjælen, men hvorfor skal hin kamp mod kødet for kødet ligefrem gøres til tv på nationalkanalen?

Nå, det er den altså blevet, og tre par har indvilget i at indgå i et syv måneder langt eksperiment for at redde deres parforhold og samtidig tabe de kilo, de har taget på sammen. Og det er selvfølgelig et stærk forsonende træk, hvis DR kan bidrage til at bevare flere ægteskaber. Skilsmisser kan være nødvendige, men de knuser hjerter, opløser hjem og splitter familier.

Mens ”Fede forhold” rullede over skærmen, fik man bekræftet Brorson-salmens ord ”Al kur er sur for menneskets natur”, mens parrene gik i krig mod de dårlige vaner bistået af sundhedsfaglige formaninger og bistand.

Der var det, at det slog mig, at ”Fede forhold” også var en bekræftelse af biologiens betydning i en tid, hvor følelser, fornemmelser og identiteter ofte fører det store eller i hvert fald højlydte ord. Mon tykaktivister føler ”Fede forhold” som et slag i ansigtet? Er ”Fede forhold” tykfobisk propaganda? Tja, det er et tegn på åndelig og moralsk undervægt, hvis man vejer menneskeværd på vægten, men overvægt er faktisk usundt, og det skal selvfølgelig kunne siges uden at udskamme nogen.

Ja, ”Fede forhold” gik videre ad den politisk ukorrekte vej, da en af de medvirkede, Simone Timmerby, mente, at en stor del af forskellen mellem hende og manden nok også havde at gøre med, at han var mand, og hun var kvinde. Og så var der parterapeuten Frej Prahl, som kunne fortælle, at kontroladfærd grundlæggende var et forsøg på at håndtere angst, og kvinderne kunne være mere kontrollerende, fordi det lader til, at kvinder har en lidt mere ængstelig personlighedsstruktur end mænd.

Men dog. Den kvindelige kontroltrang turde være genkendelig, naturligvis med visse undtagelser, men den har sandelig også hindret megen mandlig dumhed og meget overmod. Var ”Fede forhold” ikke det fedeste fjernsyn, var det ikke uden vægtige pointer.

Jesper Bacher er sognepræst.