Idel jammer og klage har ofte været omkvædet, når det gælder folkekirken, der angiveligt lider under massivt svigt i disse år. Men er det sandheden?
I Kristeligt Dagblad forklarede teologilektor Hans Raun Iversen, at folkekirken er dygtig, og at den derfor nyder stor agtelse.
”Danskerne synes, at folkekirken kan noget.”
Og juleaftensdag kunne Morgenavisen Jyllands-Posten meddele, at langt størstedelen af etniske danskere holder fast i kirken. Ja, hele 86 procent af befolkningen med dansk oprindelse er medlemmer.
Morgenavisen Jyllands-Posten kan forklare, at når det i debatter hedder, at en fjerdedel af danskerne ikke længere er folkekirkemedlemmer, så er det både rigtigt og forkert. Men det er mest forkert. I de seneste 10 år er der kommet knap en kvart million indvandrere og efterkommere heraf til Danmark, og de er sjældent medlemmer, hvorfor teologiprofessor Peter Lodbergs konklusion flugter med Iversens.
”Man kan ikke tale om en kirke i krise – tværtimod. I et samfund, hvor de store institutioner – folkeskolen, de politiske partier og fagforeningerne – har vanskeligt ved at holde på sine medlemmer, klarer kirken sig fint.”
Ja, faktisk kan der måske blive for mange medlemmer af folkekirken. For som Morgenavisen Jyllands-Posten skrev forleden, så forsøger mange afviste asylansøgere at få genbehandlet deres sager på baggrund af kristen dåb.
Pastor Lindvig Osmundsen har i løbet af 2017 døbt 28 beboere fra udrejsecenter Kærshovedgård, og avisen kan oplyse, at i 2017 fik 43 procent af alle konvertitter ja til asyl i Flygtningenævnet. Så selv om Osmundsen over for de afviste asylansøgere tilkendegiver, at de ikke kan regne med at blive i landet grundet konversion, øger en kristen dåb ikke desto mindre sandsynligheden betragteligt. Osmundsens begrundelse for asyldåb lyder:
”Jeg vil hellere misbruges end sige nej til et ærligt menneske, der ønsker dåb.”
Men er det kun et spørgsmål om, at præsten kan blive misbrugt?
I sin udlægning til det andet bud skriver Martin Luther i sin ”Lille katekismus”, at ”vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke (…) lyver og bedrager ved hans navn”, og den iranskfødte præst Massoud Fouroozandeh mener, at nogle af hans præstekolleger lader sig bruge som ”nyttige idioter”.
Til Morgenavisen Jyllands-Posten siger Fouroozandeh:
”Det er efter min mening forkert, at nogle præster går ind i hver enkelt asylsøgers sag, uden at de ved, hvad der er sandt og falsk, men de tager parti og tror, at de viser næstekærlighed.”
Fouroozandeh forklarer også, at han kender herboende iranske konvertitter, som rejser til Iran på ferie uden problemer, og det må jo være en interessant oplysning for Flygtningenævnet, eftersom pastor Lindvig Osmundsen just understreger, at han døber en del afviste asylansøgere fra netop Iran.
Mange moralister har det ved sig, at de lever fjernt fra deres egen moral. Gælder det også i Enhedslisten? Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at partiets snart forhenværende teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, tiltræder et godt lønnet job som vicedirektør i den private sektor.
Han står i den forbindelse til at modtage godt en halv million kroner i kommunalt eftervederlag. Det har Kabell ret til efter reglerne, men hele sagen emmer alligevel af dobbeltmoral, hævder Informations lederskribent Ulrik Dahlin, der påpeger, at Enhedslisten rasede over Carl Holst (V), da han modtog eftervederlag fra formandsposten i Region Syddanmark.
”Men når det kommer til lignende grådighed og pamperi i egne rækker, så er tonen straks en anden.”
Dahlin finder dog også, at sagen har muntre undertoner, al den tid Kabell repræsenterer et parti, der ifølge egne principper arbejder på en revolution, hvor ”kapitalisme erstattes af et socialistisk demokrati”.
Lederskribenten kan derfor ikke dy sig for at citere Marx – ikke Karl, men – Groucho:
”Dette er mine principper. Hvis du ikke kan lide dem, så har jeg andre.”
Få overblik over Folkekirkens medlemstal her:
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.