”Normstormerne” hedder en organisation, der bekostet af skatteyderne drager ud til skoler i København og Aarhus, hvor de underviser elever fra 4. til 10. klasse i – ja, i hvad? Det er ikke helt til at vide, for hverken forældre, politikere eller offentligheden må se undervisningsmaterialet. Hvorfor ikke? Ja, det behøver man ikke at hedde Sherlock Holmes for at gætte. Som politisk kommentator Amalie Lyhne konstaterer i Berlingske, så vil ”Normstormerne” formentlig forsøge at hjernevaske børnene til at antage en ny og spændende seksualitet, hvis de er noget så kedsommeligt som heteroseksuelle.
Og nej. ”Normstormernes” arbejde ligger ikke i forlængelse af kampen for homoseksuelles rettigheder for et halvt århundrede siden. I dag er der ingen nævneværdig modvilje mod lgbt+-folket. Bertolt Brechts gamle diktum – hellere sympati for det dårligt nye end det gode gamle – fremkalder til gengæld hovedrysten blandt danskere, der ikke fatter, at danske børn skal udsættes for transaktivistiske tåbeligheder i skoletiden og instrueres i at bruge kønsneutralt sprog.
Det transaktivistiske overgreb på sproget har fået tv- og radioværten Adrian Hughes til at se rødt. Han er selv homoseksuel, men finder det forkasteligt, at man omtaler den enkelte transkønnede i flertal: ”Det er meget provokerende at skulle forholde sig til, at nogen vil kalde sig i flertal. Det er så ekstremt first world problems”. Og Hughes føjer til, at sproget jo falder fra hinanden, hvis vi bare bruger det efter forgodtbefindende. Hvad nu, hvis jeg får lyst til at kalde mig sparepære, spørger tv-værten.
Mænd, koner og personer
Apropos sprog, så har Lagkagehuset nu besluttet, at man ikke længere vil lave kagemænd eller kagekoner, men derimod kagepersoner. Det har fået komikeren Anders ”Anden” Matthesen til at lægge en skæg video ud på sin Instragram-profil om konsekvenserne af den omsiggribende kønsneutralitet. ”Anden” spørger Lagkagehuset: ”Nu ved jeg ikke, om I sælger mandelcroissanter, men der er jo også 'mand' i dem. Det kunne måske være en 'person-croissant'”. Endelig kritiserer Matthesen sarkastisk, at det skal hedde en kageperson. Det er jo diskriminerende over for dyr: ”I kunne jo også kalde det 'Kagevæsen?' Og så kigge på jeres navn også. Lagkagehuset – det pisser lidt på alle dem, der bor i lejlighed, og hvad med de hjemløse?” Derfor foreslår komikeren, at Lagkagehuset fremover bare skal hedde ”Stedet”.
Dermed har Matthesen jo ramt plet. Hvis vi er så bange for at fornærme hinanden, så ender vi i en steril, blodfattig og fersk verden, hvor kedsommeligheden hersker og sproget går rabundus.
Løgn fra ende til anden
En ting er satire, en anden er løgn. Forfatteren Kim Leine har netop udsendt ”Karolines kærlighed”, og i Weekendavisen er anmelder Klaus Rothstein ikke begejstret for romanens sprog, men derimod for dens persongalleri. Romanen er nemlig et utvetydigt angreb på Vilhelm, Søren og Marie Krarup – tre generationer af Krarupslægten. Familien bliver hængt ud som antisemitter med nazisympatier. Men det er slet ikke noget problem, forsikrer Rothstein, for Leine ”skriver kun det, der er belæg for.”
Her er jeg lige ved at udbryde som statsministeren: ”What!”
Den groveste bagvaskelse i romanen bliver sognepræst og modstandsmand Vilhelm Krarup (1904-1999) udsat for. Han hedder Mogens Blicher og publicerer som ”nationalkonservativ” antisemitiske artikler i 1930'erne, tvinger under besættelsen jødiske flygtninge tilbage til Det Tredje Rige og er i modstandsarbejdet agent for tyskerne.
Men det er løgn fra ende til anden. Vilhelm Krarup nærede i 1930'erne sympati for Det Radikale Venstre. Og Krarups omfattende og udadlelige modstandsarbejde med blandt andet flygtningeruter er senest skildret i Niels-Birger Danielsens værk ”Dramaets sidste akt” fra 2021.
Er Gyldendals jurister sikre på, at Leine kan bruge Vilhelm Krarups biografi og derpå ommøblere kendsgerningerne, så han fremstår som tilhænger af det, han satte livet ind på at bekæmpe - jævnfør straffeloven paragraf 268?
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.