Sognepræst: Hvordan taler du bogstaveligt om Jesu opstandelse, Henrik Højlund?

Hvor konkret skal man sætte kød på opstandelsestroen? Den såkaldt bogstavelige forkyndelse af det kristne opstandelseshåb lader sig slet ikke gøre, skriver sognepræst Gudmund Rask Pedersen

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har sat gang i en dansk debat om opstandelsen.
Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har sat gang i en dansk debat om opstandelsen. Foto: Leif Tuxen.

Karl Ove Knausgård er også en af mine yndlingsforfattere. I en kronik i Kristeligt Dagblad den 9. april skriver valgmenighedspræst Henrik Højlund med afsæt i sin læsning af Knausgård om, hvordan der både her og hos adskillige almindelige danske folkekirkepræster mangler, så at sige, kød på opstandelsestroen i formidlingen af, hvad vi her i kristendommens rødglødende midte har at gøre med.

”Tror vi på, at vi lever i en lukket eller i en åben virkelighed?”, spørger Højlund.

Det synes jeg er godt spurgt. Også netop i forhold til budskabet påskemorgen med den både tomme og åbne grav in mente. Men når Højlund så videre beklager sig over, at præster såvel som forfattere fortynder budskabet ved at ”nøjes med billedlig, abstrakt forkyndelse af tidligere tiders bogstavelige forestillinger”, så spørger jeg bare: Hvad med dig selv, pastor Højlund? Hvordan kommer du i din forkyndelse af det kristne opstandelseshåb uden om billedlig tale? Hvordan taler du bogstaveligt om Jesu opstandelse? Og endnu vigtigere: Hvordan forkynder du bogstaveligt hans opstandelses betydning i vores liv? Ja, i liv og i død?

Den såkaldt bogstavelige forkyndelse af det kristne opstandelseshåb lader sig for mig at se slet ikke gøre. Jeg har i hvert fald ikke som præst igennem de mange år fundet ord for den. Men jeg har fundet stor trøst og glæde i at lytte til engleordene sagt til kvinderne og disciplene i gravhulen påskemorgen. Kort sagt: Han er ikke her, han er dér! Hvormed englen peger ud af gravmørket, ud i lyset, med den åbne udgang fra graven nu set som indgang til lys og liv.

Her fra dette sted som centrum har jeg med al mulig åbenhed forsøgt med billedlig tale at sætte ord på det kristne håb om Guds kærligheds sejr over al død og ondskab. I øvrigt uanset hvad så med stor inspiration fra blandt mange andre en forfatter som Knausgård, som i hele sit forfatterskab uafladeligt i det mindste altid kredser om det største.

I både hånd og ånd med Henrik Højlund siger jeg: Jeg tror, vi med det kristne opstandelsesbudskab lever i en åben virkelighed. Og se, det gør en verden til forskel i forhold til at tro, at vi lever i en lukket virkelighed. 

Herudover vil jeg, hvad angår fysiske realiteter og bogstaveligheder omkring opstandelsen og det hinsidige nøjes med, med engleord i ryggen, og med udsigten fra Jesu tomme grav påskemorgen foran mig, at sige: Vi får se! Vi får se!

Gudmund Rask Pedersen er sognepræst.