Sognepræst: Luther-opgør er voxpop-teologi, som bygger på flertallets drømme frem for på Gud

Hvad vil de Luther-kritiske teologer sætte i stedet for troen på Guds nåde? Hvis ikke bekendelserne skal være norm for kirken, hvad skal så, skriver Katrine Winkel Holm

Sognepræst Katrine Winkel Holm, til venstre, giver ikke meget for opgøret med den lutherske teologi.
Sognepræst Katrine Winkel Holm, til venstre, giver ikke meget for opgøret med den lutherske teologi. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix, CEphoto/Uwe Aranas/Wikimedia Commons.

Den lutherske teologi med læren om, at vi frelses af tro på Jesus Kristus skal smides på porten sammen med nadver- og dåbsritualet.

Sådan lyder det fra en lille gruppe teologer i denne tid. Det er ikke nyt, at Lars Sandbeck ønsker at afmontere luthersk teologi, men det er nyt, at det bliver sagt så utvetydigt og klart, som han skrev det 4. juni her i avisen.

Hans medkæmpere, der har forfattet pamfletten ”Må vi være her?” er lige så klare i spyttet, og der er i virkeligheden grund til at takke dem for det. Nu ved vi i det mindste, hvad der ligger bag de højrøstede krav om nye ritualer og en ny gudstjenesteform. Det handler ikke blot om at opdatere sproget og gøre ritualerne mere forståelige, sådan som det ellers tit er blevet hævdet. Det handler om at kassere troen på Guds nåde som menneskers eneste frelse.

Troen på Guds nåde som det centrale er nemlig helt forældet, lyder argumentationen i pamfletten. ”Den teologiske tanke om at Guds nåde er den altafgørende og eneste baggrund for menneskers frelse” er noget, der kun var ”relevant i 1500-tallet”. I dag er mennesker åbenbart ikke mere syndere i Guds øjne, men er blevet moralske og gudelige super-mennesker - i sig selv er en mere opsigtsvækkende end egentligt overbevisende påstand.

Spørgsmålet er imidlertid. Hvad gruppen vil sætte i stedet for troen på Guds nåde? Hvis ikke bekendelserne skal være norm for kirken, hvad skal så?

Igen må man takke dem for deres klare udmelding. Det er nemlig tydeligt, at det er medlemmernes ”drømme og ønsker”, folkekirken skal være i trit med og dermed det, der skal udgøre normen for kirken. Både når det gælder gudstjenestens form og troens indhold. En voxpop-bekendelse med andre ord - og det i en tid, hvor ukendskabet til kristendommens indhold når nye højder. Spørgsmålene kunne lyde:

Hvor mange mener, vi er arme syndere, og hvor mange mener, at vi grundlæggende er allertiders dejlige mennesker? Det udsagn, der udløser flest hænder i vejret bliver indfældet i den nye bekendelse, der skal danne rygrad i den nye kirke.

Hvilken sang kan kan de fleste bedst lide? ”O, du Guds lam” eller ”Du kom med alt, hvad der var dig”? Den sidste selvfølgelig, for den kender de fleste. Er det så den, der synges under nadveren i den nye kirke?

Spørgsmålene hober sig op, når man vil forsøge at få klarhed over, hvad voxpop-kirken skal bygge på. Det eneste, der synes at stå fast er, at alt skal flyde. For befolkningstallets drømme og ønsker har det med at ændre sig temmelig ofte.

Til tider går der da også lidt grums i kirkereformatorernes argumentation. I pamfletten hævder de, at ville holde fast ved de ”tre oldkirkelige bekendelser”, men kan de virkelig anerkende den såkaldt athanasianske trosbekendelse som norm?

Den bekendelse, der indledes med ordene om, at ”enhver som vil frelses må have den almindelige tro”, og at den, der ikke bevarer den vil "gå fortabt”. Jeg gætter på, at voxpop-teologerne ved nærmere eftertanke også vil kassere denne oldkirkelige bekendelse.

Og når først de tænker nærmere over ordene om, at Kristus skal komme igen ”og dømme levende og døde” så hænger den apostolske trosbekendelse sikkert også i en tynd tråd – sammen med store dele af Det Nye Testamente. Det er nemlig tydeligvis den almægtige Gud, ikke det moderne menneske, der sidder på anklagebænken hos voxpop-teologerne. Og Gud har bare at opføre sig pænt og føjeligt og ikke være for fordømmende, hvis der skal være plads til ham i voxpop-kirken.

”Derfor på Gud og ej på mig, jeg alt mit håb vil bygge”. Sådan synger vi i Luthers gendigtning af Davidssalmen nr. 130.

Voxpop-teologerne er tydeligvis helt uenige. De vil bygge på flertallets drømme frem for på Gud. Men det hus, der kommer ud af det, bliver ikke solidt og vil ikke kunne modstå mange storme.

Jeg selv ville i hvert fald aldrig vove at lægge mit liv og mine forhåbninger i hænderne på en sådan voxpop-gud.

Katrine Winkel Holm er sognepræst og medudgiver af Tidehverv.