Kristeligt Dagblad beskrev i avisen i går åbningen af ”Befri gudstjenesten” i Aarhus Domkirke.
Det står tindrende klart, at det ikke på nogen måde er nødvendigt at deltage for at bedømme det, der foregår. Dagens ”evangelist” var Rasmus Brygger, som i et debatindlæg har talt for tolerance over for troende. Det lyder beroligende, men præsten Christina Laursen havde allerede markeret, hvem der i al fald ikke er velkommen i domkirken: de, der tager troen for bogstaveligt.
Hun udtrykte frustrationer over en bogstavtro fortolkning af Bibelen. Så det samlede budskab var: tolerance, men ikke for de bogstavtro. Hvornår er man ifølge sognepræsten bogstavtro? Det kom der en klar forklaring på: Hun holdt Bibelen i hånden, men godt og grundigt lukket. Men ikke nok med det. Jesus peger ikke på sig selv, det ville være ”virkelig dumt” at kigge på den, der peger, fortæller hun ”menigheden”. Så kan vi forstå, at Jesus aldrig har sagt eller ment: ”Jeg er sandheden, vejen og livet.”
Præsten Christina Laursen bespottede hermed hele den kristne tro. ”Nadveren” bestod blandt andet af ”pie på oksehjerte”, et tilbagefald til offerkult. Vi bliver, hvad vi spiser. I nadveren forener Jesus sig med os ved at give os sit eget legeme og blod. Ved at spise pie med oksehjerte får man et hjerte som kvæget. Og endelig samler præsten sin mening med det hele i sine ”indstiftelsesord”: ”Der var engang et menneske, der pegede på det øjeblik, hvor nuhed og nærvær får lov til at råde.”
Jesus pegede ikke på sig selv, men på ”nuhed og nærvær”, en meningsløs floskel.
Jesus pegede ifølge den efter-kristne præst på – ingenting. Præsten har hengivet sig til den værste af alle synder: hovmod.
Gårsdagens salmes bøn til Gud må derfor citeres (salmebogen nummer 394, vers 6): ”Du er vor værge og vort skjold, for dig skal hovmod falde.” Da ”nuhed og nærvær” ikke defineres, betyder det, at Luther-citatet, som folk ser på vej ind i domkirken, får en generel tilslutning: ”Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din gud.”
Luther siger det i sin udlægning af det første bud: Du må ikke have andre guder end mig. Laursen tilbeder en afgud, hun giver dobbeltnavnet Nuhed og Nærvær. Først er der blevet lukket ned for gudsfrygt, nu er Jesus med overlegenhed blev vist ud af kirken: Der er ikke plads til ham.
Jeg opfordrer alle til at lede efter plads i deres hjertes herberg.
Johannes Glenthøj er sognepræst i Samsø Pastorat.