Historien er en skatkiste. Der er altid noget at hente, når man dykker ned i historien, og pludselig kan en altertavle fra 1100-tallet vise sig at tale ind i helt aktuelle problemstillinger. Sådan var det i seneste udgave af ”Varbergs danmarkshistorier” på radiokanalen 24syv, hvor arkæologen Jeanette Varberg havde besøg af ph.d. og sognepræst Marianne Aagaard Skovmand, der blandt andet har skrevet bogen ”De skjulte ledere” om kvinderne i den tidlige kristendom. Afsættet for samtalen var det gyldne alter fra Lisbjerg Kirke, som kan ses på Nationalmuseet.
Alteret er fra omkring 1150, men samtalen om alteret fungerede som et herligt perspektiverende kommentarspor til den verserende debat om folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven. I debatten har man blandt andet kunnet høre en bornholmsk menighedsrådsformand ytre sig om, hvad ”damer” kan og bør, og hvad de bør holde sig fra, hvis det står til menighedsrådsformanden i Hasle. Damer må ikke døbe.
Og her er det, at altertavlen med en række lysende kvinder pludselig bliver aktuel. I et hjørne ser man Thekla med en bog. Hun er en tidlig kristen martyr, og det var hendes dramatiske historie, Varberg og Skovmand udfoldede i samtalen. Thekla blev omvendt til kristendommen af Paulus, og hun blev efter sin omvendelse forsøgt brændt på bålet af sin egen mor og senere kastet for løverne af en forsmået bejler, men Gud holdt hånden over den unge kvinde: Regnen slukkede bålets flammer og hunløven beskyttede Thekla i stedet for at æde hende, og heller ikke vilde tyre kunne gøre det af med den unge, kristne kvinde.
Hun blev en af de kvindelige ledere i den tidlige kirke, og i nogle håndskrifter kaldes hun ligefrem apostel. Det virkeligt interessante i overleveringen om Thekla er, at hun også har liturgiske og præstelige funktioner. Hun er en dame, der døber. At hun er havnet på en altertavle i Østjylland tyder på, at der har været en levende tradition om Thekla langt op i historien på trods af, at holdningen til kvinders lederskab i menigheden skiftede med overgangen fra oldkirkelig sekt til middelalderlig kirke. Det endelige syndefald indtræffer omkring år 500 med pave Gregor den Store, der også giver Maria Magdalene luderstemplet. Nogle af de oldkirkelige teologer, som vi plejer at kalde “kirkefædre”, var dog allerede et godt stykke fra både Jesus og Paulus i synet på kvinders muligheder.
Der er kun godt at sige om udsendelsen, bortset fra titlen. “Kristendommen er kvinde værst” lyder den, og med den får man lige endnu engang sat Thekla og de andre kvinder uden for kristendommen og fortalt den historie, som man åbenbart tror, at lytterne forventer: At det er kristendommens skyld. Det er ærgerligt, for pointen i historien om Thekla er vel den modsatte. Tak til Varberg og Skovmand for at minde os om, at det med at damerne døber, ikke en ny opfindelse.
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.