Tre teologer er med debatbogen “Må vi være her? Folkekirken efter Luther” kommet efter Martin Luther og Folkekirkens lutherske bekendelsesgrundlag i en sådan grad, at det kalder på en replik. Projektet er i udgangspunktet klart sympatisk. Hensigten synes at være den, vi som kristne forkyndere altid må have: Så godt som muligt må vi forbinde det gamle budskab med det helt almindeligt levede liv her og nu.
De tre forfattere vurderer, ifølge sognepræst Louise Højlund Franklin: "At det er over halvdelen af præsterne, der, i forskellige grader, ikke føler sig i samklang med det lutherske bekendelsesgrundlag.”
Det er sikkert ikke skudt helt forbi. Men det gælder ganske sikkert også, hvis vi graver et spadestik dybere og støder på vores bibelske bekendelsesgrundlag.
Her i Bibelen er der virkelig meget, der støder eller overhovedet ikke taler til mig lige nu. I den urgamle kirketradition har det bare aldrig betydet, at der skulle foretages udrensninger, men altid skulle fortolkes, oversættes og man skulle finde andre, nye måder at sige tingene på. Knasterne hører med, og de skaber liv og spil i det samlede billede. Så hvis Luther ryger, så ryger Paulus også.
Det skal ikke nedtones eller forties, at vi som et grundlæggende eksistensvilkår vokser op til uvægerligt at være syndere med alt, hvad det måtte kunne indebære, bare fordi det ikke kildrer mine moderne ører
Opgøret med Luthers teologi er blandt andet hæftet på arvesyndslæren. "At have en teologi, der grundlæggende ser mennesket som fordærvet, går ikke," har Louise Højlund Franklin sagt til Kirke.dk.
Men et stærkt og livsnødvendigt begreb som ”synd”, som man operere med i forkyndelsen, må ikke svækkes eller tilsidesættes, blot fordi det til andre tider og på andre steder synes at være blevet misfortolket og misbrugt af kirkens folk.
Det skal ikke nedtones eller forties, at vi som et grundlæggende eksistensvilkår vokser op til uvægerligt at være syndere med alt, hvad det måtte kunne indebære, bare fordi det ikke kildrer mine moderne ører. ”Synden” skal som ethvert andet livskraftigt begreb fra vores kristne bekendelsesgrundlag bevares og færges med ind i tiden gennem ord og fortolkninger, der ved åndens hjælp kan tale til almindelige mennesker nu i dag.
Må I være her? Ja, og det ved at mærke sammen med Luther, Paulus, Grundtvig, Irenæus, Augustin, Louise Højlund Franklin og alle andre, der op gennem tiden har tumlet med den kristne kirkes fortolkning og forkyndelse. En del af dem gjorde det så uforglemmeligt, at vi den dag i dag kan få umådeligt meget godt ud af stadig at forholde os til deres udsagn og syn.
Jeg tror, at det er det, vi i grunden har at gøre i forkyndelsen af evangeliet og i forståelsen af vores folkekirkelige bekendelsesgrundlag: At til enhver tid bestræbe os på at få det bedst mulige ud af det.