Prøv avisen
Debat

Pas på sproget: Denne gang kan vi ikke sige, at vi ikke vidste noget

Det Tredje Riges sprog ikke kun er på vej tilbage i Tyskland, men vinder også flere og flere tilhængere i resten af Europa og ikke mindst her i Danmark. Og det er kritisk, skriver sognepræst. På billedet ses danske nazister organiseret i DNSP marchere i gaderne i forbindelse med et nazistmøde i Fredericia i 1935. Foto: Polfoto

Vi gør os medskyldige i den yderst skræmmende udvikling, der sker i den politiske debat, hvis vi ikke reagerer, når mennesker bruger nazistiske begreber, skriver sognepræst

DEN TYSKE REDAKTØR og Harvard-gæsteprofessor Alexander Görlach har i Kristeligt Dagblad argumenteret for, at Det Tredje Riges sprog er på vej tilbage i Tyskland.

Jeg vil vove at påstå, at dette sprog ikke kun er på vej tilbage i Tyskland, men også vinder flere og flere tilhængere i resten af Europa og ikke mindst her i Danmark. Og det er kritisk.

Det er enormt vigtigt, at vi værner om det sprog, vi bruger. Vi må gøre os bevidst, hvilke ord og begreber vi bruger. Alle, som har evnen til at tilegne sig nuanceret viden og sprog, har også et ansvar for at tilføje nuancer til den daglige debat. Mere konkret mener jeg, at ikke mindst vi kristne har en forpligtelse til at tale de svages sag. Vi må ikke lade hinanden slippe afsted med tom propaganda, som vi ukritisk overtager i en slags massehypnose. Når vi bygger vore udsagn på generaliseringer i stedet for på fakta og klart definerede personlige holdninger, går anstændigheden tabt.

I det øjeblik jeg siger: ”Jeg tænker, at vi kristne har en forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød”, står jeg til ansvar for mit udsagn. ”Danmark kan ikke klare så mange flygtninge” kan jeg derimod sige uden hverken at udstille mig selv som den, der har denne holdning, eller at skulle dokumentere mit udsagn. Jeg kan altså udtrykke en holdning, der potentielt er moralsk forkastelig, uden at jeg risikerer min integritet ved at ytre den. Og et samfund uden moralsk filter bliver hurtigt til en ustyrlig pøbel.

Også nazisterne før og under Anden Verdenskrig byggede på denne pøbelmentalitet og på menneskers uvidenhed, fordomme og frygt. De var udmærket godt klar over, at de fleste mennesker kun hører det, som de gerne vil høre, som for eksempel: ”Alt det du er utilfreds med, er slet ikke din skyld. Det er de onde jøders/flygtninges skyld.”

Hvis man så krydrer det med: ”De er skyld i, at vi/du ikke har så mange penge” så vil jeg påstå, at der ikke går lang tid, før vi alle sammen bliver lidt nervøse og ikke nær så næstekærlige, som vi gerne ville være. Og der kan da være sandhed i disse udsagn, men som alt andet skal også disse udsagn ses i relation til helheden.

DET ER IKKE lige meget, når vi alle begynder at råbe slagord og overskrifter i kor uden at tænke os om. Og det er bestemt heller ikke lige meget, når reflekterende mennesker dukker sig ved de klassiske stambordsdiskussioner for ikke at udsætte sig selv. Senest når sætningen ”Jeg er ikke racist, men…” lyder, bør vi vågne op og kræve, at disse mennesker definerer, hvad de så er, hvordan det udsagn passer ind i deres definition af dem selv, og hvad der så adskiller dem fra racister. Tendensen til, at man kan sige, hvad man vil, uden at skulle stå til ansvar for sine ytringer, er modbydelig.

DERFOR VIL JEG endnu engang fremhæve det, som Alexander Görlach siger i slutningen af den ovennævnte artikel: ”[…] den, der bruger nazistiske begreber, er nazist.” Og jeg mener, at vi gør os medskyldige i den yderst skræmmende udvikling, der sker i den politiske debat, hvis vi ikke reagerer, når mennesker bruger nazistiske begreber.

Denne gang kan vi ikke sige, at vi ikke vidste noget.

Verena Irming-Pedersen er sognepræst i Karlslunde og Karlstrup Pastorat