Nogle gange skal man pippe, selvom man kun har et lille næb. Jeg har i dag sendt dette brev til Dansk Boldspil-Union og det danske herrelandshold i fodbold:
Kære DBU og landshold!
Her er fem ting, I har lært børn og unge over hele verden ved dette VM:
- Du skal ikke stå fast på dine principper, hvis det koster dig noget.
- De magtfulde mænd i toppen vinder altid, fordi det ikke kan betale sig at modsige dem.
- Du kan skyde ansvaret fra dig ved at pege opad eller nedad.
- Du er umyndig og underlagt andres beslutninger.
- Det er bedre og vigtigere at lade sig underholde end at protestere mod verdens virkelige problemer.
Jeg ville virkelig ønske, at I havde brugt jeres platform ved dette VM til i stedet at lære børn og unge over hele verden:
- Du skal stå op for det, du tror på – også selvom det koster dig noget.
- Der skal være nogen her i verden, som tør modsige de magtfulde mænd (og kvinder) i toppen af organisationer, politiske systemer og virksomheder.
- Du har altid et ansvar for dine egne handlinger.
- Du må aldrig lade nogen fratage dig din myndighed og samvittighed – heller ikke selvom du er en del af et stort system.
- Det vigtigste her i verden er ikke at blive underholdt på den helt rigtige måde.
Hvor ville jeg dog ønske, at I som minimum havde set Fifa-præsidenten lige i øjnene og taget en advarsel for at bruge det anførerbind, I havde valgt som en lillebitte protest midt i det kæmpestore show. Det havde været en gnist af håb for børn og unge, der undertrykkes af systemer eller stærke bøller over hele verden.
Eller at I havde beholdt jeres træningsdragter, eller at bare én af jer – bare én – havde sagt: Jeg vil ikke være en del af Fifas propagandamaskine ved dette VM og bliver hjemme og laver decemberhygge med familien.
Alle verdens magtfulde mennesker og regimer må klappe i deres hænder over dette VM. For børn og unge i hele verden har set jer vise, at man ikke har et valg, når man stilles over for indlysende urimeligheder. De har set, at det ikke kan betale sig at sætte noget på spil for at sige fra, når den stærke tyran i skolegården vil bestemme, og at de fremover ikke skal turde sige fra over for autoritetspersoner, der misbruger deres magt.
Jeg elsker fodbold og slutrunder. Men hvad skal vi dog stille op med et landshold af højtbetalte stjerner, der ikke tør tage en advarsel – som trods alt kun er et gult stykke plastic hevet op af lommen på en mand i sort tøj – for noget, de synes er vigtigt?
Jeg ved det ikke. Men jeg håber, at det ikke bliver glemt. Og selv hvis I går hele vejen med de sportslige resultater og skaber sensationen og tager VM-trofæet med jer hjem til lille Danmark, så tabte I noget langt, langt vigtigere, allerede inden I spillede jeres første kamp.
Jesper Fodgaard er sognepræst.