Sognepræster bag yoga: Formålet er ikke en dyrkelse af os selv

Vi ønsker ikke at tilbyde et alternativ til kristendommens forkyndelse af Jesus Kristus som menneskers frelser, skriver to sognepræster

"Når Jesus-bønnen følger åndedrættet, inddrages hele mennesket i bønnens henvendelse til Jesus. På samme måde inddrager vi hele mennesket med sjæl og krop i bønnen ved at lade yoga-øvelser og kristen meditation følges ad." Modelfoto.
"Når Jesus-bønnen følger åndedrættet, inddrages hele mennesket i bønnens henvendelse til Jesus. På samme måde inddrager vi hele mennesket med sjæl og krop i bønnen ved at lade yoga-øvelser og kristen meditation følges ad." Modelfoto. . Foto: Nima Stock/Ritzau Foto.

På forsiden af Kristeligt Dagblad den 22. juli kunne man læse, at folkekirken er særligt åben over for alternativ spiritualitet, og der nævnes i flæng forskellige kirker, som tilbyder såkaldt alternative aktiviteter som meditation og yoga.

Vi er nogle af de præster, som ved natkirken i Sct. Peders Kirke i Næstved tilbyder mennesker at deltage i kristen meditation i kombination med yoga-øvelser. Derfor vil vi gerne rette nogle misforståelser, som vi synes, artiklen i Kristeligt Dagblad i lørdags lægger op til.

Vi ønsker ikke at tilbyde et alternativ til kristendommens forkyndelse af Jesus Kristus som menneskers frelser. Tværtimod er vores tilbud om meditation i kirken ment som en hjælp til at finde ind til hjertet i den kristne forkyndelse, så den kan vinde betydning i menneskers hverdagsliv. Vi er overbevist om, at dette er et fælles anliggende for de præster og kirker, der lægger hus til lignende aktiviteter rundt om i folkekirkens sogne.

Det undrer os, at den ortodokse kirke nævnes som eksempel på en kirke, der aldrig vil tillade meditation. Den nok mest kendte kristne meditationspraksis hjertebønnen eller Jesus-bønnen, hvor en enkelt bøn til Jesus gentages stille og kombineres med åndedrættet, stammer netop fra den ortodokse kirke. Denne bøns historie går ifølge traditionen tilbage til oldkirken.

Mange tager afstand fra yoga-øvelser i kirken i forbindelse med kristen bøn og meditation. Det begrundes som regel med, at yoga er en hinduistisk praksis med et mål, der ikke er foreneligt med den kristne tro.

Men når kropslige bevægelser, åndedrættets rytme og bevidsthedens fokus på forskellige steder i kroppen forenes med meditation over bibelske ord og forestillinger, så ændres disse fysiske elementers betydning. Når Jesus-bønnen følger åndedrættet, inddrages hele mennesket i bønnens henvendelse til Jesus. På samme måde inddrager vi hele mennesket med sjæl og krop i bønnen ved at lade yoga-øvelser og kristen meditation følges ad.

Der er kun ét skaberværk, kun én menneskekrop, kun ét menneskeligt åndedræt og nervesystem. Det er skabt af den Gud, der har åbenbaret sig i Jesus Kristus. Det har der gennem kirkens historie desværre ofte været sået tvivl om, første gang af det gnostiske kætteri. Selvom gnostikerne tabte striden, og kirken fastholdt, at verden og kroppen er skabt af Gud og ikke af Djævelen, blev angsten for kroppen ved med at have tag i de kristne op igennem historien.

Måske er vi omsider nået til et punkt i vores historie, hvor den angst kan overvindes. Måske kan vi henvende os til Gud som hele mennesker og inddrage kroppen med forskellige bevægelser i bøn og meditation. Ligesom det også sker ved pilgrimsvandring, hvor kroppen på en anden måde er i bevægelse, samtidig med at sindet søger Gud.

Og for at imødegå en sidste misforståelse: Formålet er ikke en dyrkelse af os selv og vores eget sind og krop, men at hele mennesket svarer på Guds kald og derefter sendes ud i hverdagslivet til vores medmennesker.

Ingrid Sofie Rosengren og Karen Marie Bøggild er sognepræster og medlemmer af arbejdsgruppen bag Næstved Natkirke.