Som folkekirkepræst døber man ind i folkekirken

Dåben er indgangen til en kirkes og en menigheds konkrete fællesskab

I folkekirken har man den ordning, at man som folkekirkepræst som udgangspunkt døber ind i folkekirken. Ikke af rigidt paragrafrytteri eller for at få medlemmer, men fordi, som lederen skriver, dåb også er at blive døbt ind i et kirkeligt fællesskab, skriver biskop Tine Lindhardt
I folkekirken har man den ordning, at man som folkekirkepræst som udgangspunkt døber ind i folkekirken. Ikke af rigidt paragrafrytteri eller for at få medlemmer, men fordi, som lederen skriver, dåb også er at blive døbt ind i et kirkeligt fællesskab, skriver biskop Tine Lindhardt. Foto: BJARKE ØRSTED/ Denmark.

LAD MIG BEGYNDE MED at slå fast: Jeg forbyder ikke nogen præster at døbe muslimer. Naturligvis ikke. Man må døbe, om ikke hvem, man vil, så dem, der vil. Det gælder også folkekirkepræster.

I folkekirken har man den ordning, at man som folkekirkepræst som udgangspunkt døber ind i folkekirken. Ikke af rigidt paragrafrytteri eller for at få medlemmer, men fordi, som lederen skriver, dåb også er at blive døbt ind i et kirkeligt fællesskab.
LÆS OGSÅ: Dåben er altid en indlemmelse i Kristi legeme

Det er væsentligt også af hensyn til døbte, at de døbes ind i en kirkes og en menigheds konkrete fællesskab. Der kan selvfølgeligt være nogle ekstraordinære situationer og undtagelser, for eksempel nøddåb, hvor man døber og så bagefter finder ud af kirketilhørsforhold.

Men som udgangspunkt døber man som folkekirkepræst ind i folkekirken, ligesom man som pinsekirkepræst formentlig døber ind i pinsekirken, som metodistpræst ind i metodistkirken med andre ord: Man døber ind i den kirke og kirkelige sammenhæng, man står i.

En anden ordning i folkekirken er, at man, som loven er nu, ikke både kan være præst i folkekirken og præst i en frikirke hvad lederen omtaler Church of Love som.

Folkekirken er rummelig. Det synes jeg, vi skal holde godt fast i. Også at man kan gå til kanten og undertiden op på kanten af de rammer, der er for at udfordre og dyrke nyt land op.

Men skal noget have en permanent gang på jorden, mener jeg, der må findes en fornuftig ordning for det. Ellers bliver det for sårbart.

Derfor har jeg lagt op til at undersøge muligheden for, at Church of Love kan blive en valgmenighed, hvad der for øvrigt har ligget i det konkrete migrantprojekt fra begyndelsen.

Jeg tror, at det vil kunne give en god ramme om arbejdet og dermed mulighed for, at det væsentlige missionsarbejde, der gøres gennem migrantarbejdet, kan fortsætte.

For som jeg har sagt før, så synes jeg, det er et meget vigtigt arbejde, der sker i mi-grantarbejdet. Her er lederen og jeg ganske enige.

Tine Lindhardt er biskop over Fyens Stift