Tilgivelsen har kant og tænder

Tilgivelsen har skarpere tænder, end Kristeligt Dagblads kirkeredaktør argumenterer for, mener biskop i Lolland-Fasters Stift, Steen Skovsgaard,

Som det hedder i Fadervor: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” I denne femte bøn i Fadervor fortæller vi med andre ord Gud, at vi forlader vore skyldnere, skriver Steen Skovsgaard
Som det hedder i Fadervor: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” I denne femte bøn i Fadervor fortæller vi med andre ord Gud, at vi forlader vore skyldnere, skriver Steen Skovsgaard. Foto: Keld Navntoft.

Under overskriften ”Gør ikke tilgivelsen tandløs” advarer Anders Ellebæk Madsen i lederartiklen i Kristeligt Dagblad den 20. juli imod at udvande den kristne tilgivelse og kristendommens tilgivelsesbegreb.

Problemet er ifølge Anders Ellebæk Madsen, hvis tilgivelsen institutionaliseres eller gøres til et krav eller noget forventeligt. Så har man nemlig ikke forstået tilgivelsen ”som et overvældende møde med en instans, der har autoritet over os og på trods af alle odds slår en streg over vores fejltrin”.

Anders Ellebæk Madsen har ret i, at det kristne tilgivelsesbegreb ikke er tandløst. Det har dog nogle skarpere tænder eller kanter, som Anders Ellebæk Madsen ikke kommer ind på i sin leder. For Jesus forudsætter nemlig, at vi selv tilgiver vore skyldnere.

Som det hedder i Fadervor: ”Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.” I denne femte bøn i Fadervor fortæller vi med andre ord Gud, at vi forlader vore skyldnere.

Den græske tekst har præsens eller perfektum indikativ, som skildrer noget, der sker eller er sket. I Fadervor står der endda ifølge Lukas-evangeliet, kapitel 11, vers 4: ”Forlad os vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os.” Dette lille ord ”for” fortæller, at vores tilgivelse af andres skyld mod os, er grundlaget for vores tillidsfulde bøn om syndsforladelse.

Alt dette var noget, som biskop D.G. Morad arbejdede med i sine sidste år, og som man kan læse i hans bog ”Den femte bøn og dens liv i kirken indtil Luther”.

Men man kan også minde om, hvad Luther skriver i den store katekismus om Fadervors femte bøn, og som bestemt heller ikke er tandløst. Han skriver:

”Men der er tilføjet et gavnligt og trøsterigt tillæg: 'Som også vi forlader vores skyldnere'. Han har lovet os, at vi skal være sikre på, at alt er os forladt og eftergivet, men dog kun hvis vi også tilgiver vores næste. For ligesom vi daglig pådrager os mere skyld over for Gud, og han dog af nåde forlader os alt, sådan må vi også bestandig tilgive vores næste, når han gør os skade og uret, når han lægger onde planer imod os og så videre. Tilgiver du nu ikke, så tro ikke, at Gud tilgiver dig. Men tilgiver du, så har du den trøst og vished, at tilgivelse skænkes dig i himmelen. Men ikke på grund af din tilgivelse, for Gud gør det frit, uforskyldt og af ren nåde, fordi han har lovet det, sådan som evangeliet lærer os. Men til at styrke os og gøre os trygge sætter han dette som et garantimærke ved siden af løftet. Det stemmer med bønnen i Lukas 6, 37: 'Tilgiv, så skal I få tilgivelse'. Derfor gentager Jesus det også lige efter Fadervor, når han i Matthæus 6, 14 siger: 'For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske far også tilgive jer, og så videre'.”

Steen Skovsgaard er biskop i Lolland-Falsters Stift