Kommentar: Sommertogtet på DR 1 stikker ikke dybt

”Sommertogtet – lyden af vores land” på DR 1 sendes seks søndage hen over sommeren. Men Birgitte Stoklund Larsen savner en ægte og åben nysgerrighed fra programmet

Vært Troels Lyby tog i første afsnit de tre musikere Lis Sørensen, Peter Sommer og Mads Langer med fra Møn over Stubbekøbing til Vordingborg. Men trods de gode folk blev det også kedeligt og sært uengageret, skriver Birgitte Stoklund Larsen. Per Arnesen / DR Presse.
Vært Troels Lyby tog i første afsnit de tre musikere Lis Sørensen, Peter Sommer og Mads Langer med fra Møn over Stubbekøbing til Vordingborg. Men trods de gode folk blev det også kedeligt og sært uengageret, skriver Birgitte Stoklund Larsen. Per Arnesen / DR Presse.

Luk øjnene. Tænk sommer og Danmark. Sol, drivende skyer og blæsten, der går frisk. Svajende valmuer i kanten af en kornmark. Skibe for sejl. Badende børn. Lykke og lyse nætter. Billeder af den ideelle sommer dukker frem på nethinden. Det er den drøm, turistbrochurer skrives på. Og det er den drøm, enhver sommer må komme til kort i forhold til, hvis man ikke magter at nyde det, der er. Den faktiske sommer.

Hvad sker der her og nu?

”Sommertogtet – lyden af vores land” på DR 1 sendes seks søndage hen over sommeren. Første udsendelse gav os billeder, der til forveksling ligner idealet af dansk sommer. Dejlige billeder. Konceptet er enkelt: Man tager et gammelt træskib, en vært, tre kunstnere, der vil synge en sang med skibets band – og så sejler man en tur i danske farvande og lægger til i mindre kystbyer.

Skibet hedder ”Aron af Svendborg”, værten er skuespilleren Troels Lyby, og de første tre musikere ombord var gode folk som Lis Sørensen, Peter Sommer og Mads Langer. Turen gik fra Møn over Stubbekøbing til Vordingborg. Solen skinnede, og alt var godt.

Eller var det? Det kunne have været godt, hvis ikke man havde været så forhippet på, at nu skulle den ideelle sommer tone frem på skærmen: ”musikalske stjerner”, ”vores smukke land”, ”utallige skønne øjeblikke”, ”masser af ægte sommerstemning, når Danmark viser sig fra sin allerdejligste side”, som det lyder i programteksten, der ikke er til at skelne fra en turistbrochure. Man blev helt opmuntret, da Lis Sørensen faldt i snak med et par med en morgenbajer på en bænk. Det var da lidt uden for turistkonceptet.

Sommerlandet blev aldrig meget andet end – smuk – kulisse, værten tog ikke rigtigt værtsrollen på sig og inviterede ikke for alvor seerne med ombord på skonnerten og rundt i sommerlandet. Skipper og hans kone var tjenende ånder i baggrunden. Egentlig var de tre musikere vist bare glade for at komme lidt ud og være sammen efter coronatiden og de mange aflyste arrangementer. Som seer fik man fine billeder, et par sange, lidt morgentræthed efter den hygge, man ikke var del af – og alt for lidt en fornemmelse af at være inviteret med på et spændende sommertogt i et land, der skulle opleves fra søsiden. Skibet var smukt, men hvorfor skulle det i programteksten præsenteres som ”det ikoniske træskib”? Fordi det ligner et postkort? Hvorfor må man ikke få noget at vide om skonnerten? Hvad er historien bag, hvordan er den at sejle, hvad kan skipper fortælle? Hvor dybt stikker den?

”Sommertogtet” stikker ikke dybt. Det er vel selve idéen i let sommerunderholdning, men trods de gode folk blev det også kedeligt og sært uengageret.

Man savnede ganske enkelt et ordentligt skvæt forundringsparathed, for nu at bruge Jørgen Carlsens udtryk. Ægte og åben nysgerrighed på steder og mennesker i Danmark, på her og nu. Er det ikke det, sommertogter kan?

Gad vide, hvordan man håndterer en uges silende regn – eller bare byger, der går og kommer?

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet