Spøg og skæmt? Halloween er ren dødskult

Tegning: Peter M.

En årlig fejring af døden passer ganske glimrende ind i en kultur, der mener, at aktiv dødshjælp, abort og fosterdiagnostik er udtryk for barmhjertighed, værdighed og er kulturfremmende, skriver dagens debattør.Tegning: Peter M. Jensen

Hvor er hyldesten til livet henne i vore dages fejring af halloween, spørger teolog og journalist Iben Thranholm

OM GODT EN UGES TID vil mange danske hjem, skoler og institutioner danne rammer om hyggelig komsammen, men med uhyggen som samlingspunkt. Børnene vil tage del i festlighederne udklædt som skeletter, spøgelser, onde ånder, vampyrer og hekse. Der vil være pyntet op med genfærd, dødningehoveder og edderkoppespind, og ved døren vil lysende græskar skåret ud med et djævelsk udtryk i ansigtet hilse velkommen.

Aftenens højdepunkt nås, når børnehekse og skeletter stemmer dørklokker og truer med forskellige former for terror, hvis ikke de får slik. Det drejer sig om den årlige fejring af halloween, aftenen før allehelgensdag, hvor Fanden bogstaveligt talt er løs overalt i landet.

Spørgsmålet er, om det bare en uskyldig fastelavnslignende fest, eller om halloween bliver mere og mere gyselig år for år og er ved at forvandle sig til en ren dødskult?

Da jeg var barn, var det sjovt at fortælle spøgelseshistorier, for ingen troede på dem. Det var bare en gyserhistorie. Sådan er det ikke mere. Spøgelseshistorier har i dag indtaget en helt anden plads i børns univers gennem fantasylitteraturen som for eksempel den amerikanske ungdomsbestseller "Twilight", der handler om vampyrer, og ugeblade for piger som "Witch" (heks).

De fører nutidens børn dybt ind i, hvordan mørkets magter opererer og efterlader børnene med en fascination af det okkulte. Derfor ligger det også lige for, at børnene klæder sig ud som og efterligner disse dæmoniske væsener, som de har kontakt med gennem litteratur, computerspil og på tv og film.

Halloween er en sammentrækning af ordene All Hallows Eve, som på dansk betyder allehelgensaften. Her fejres alle kendte og ukendte helgener overalt i den kristne kirke hos katolikker, protestanter og ortodokse. Skikken kan spores helt tilbage til den tidlige kirke, som overtog skikken fra kelterne i Irland, Skotland og Wales i den hedenske tid. Kelterne afsluttede året på en dag, de kaldte Samhain. Her holdt man en stor fest, hvor man ærede de døde og fejrede høsten.

Man brændte også bål for at udrense det gamle og give plads til genfødsel og frugtbarhed. Senere overtog den kristne kirke traditionen og gjorde Samhain til en helgenfejring, nemlig allehelgen, hvor man mindedes alle kirkens helgener. Selvom man aftenen før allehelgen kan gå på kirkegården og tænde lys for de døde, er det alligevel ikke dødens, men livets fest, der fejres. En helgen er et menneske, der er overgået fra det jordiske liv til det evige liv hos Gud. Helgener minder om, at livet går videre efter døden.

Man kunne let fristes til at beskylde nutidens gyselige halloween-fester for at være en direkte tilbagevenden til hedenskabet. Men det er for let. For kelterne var Samhain ikke bare en aften, hvor genfærdene blev sluppet løs, og destruktive og dæmoniske kræfter fik frit løb som i vore dage. For det første ærede man de døde. Hvor mange børn lærer at ære deres forfædre ved halloween-fester? Desuden brændte kelterne som sagt bål denne aften for at rense ud og give plads til nyt liv. Derfor var det samtidigt – som den senere kristne fejring også betonede – en stor fejring af livet.

Hvor er hyldesten til livet henne i vore dages fejring af halloween? Så vidt jeg kan se ingen steder. Der er heller ingen, der klæder sig ud som helgener. I stedet for dyrkes død og ondskab.

Måske får halloween netop dette udtryk, fordi vi lever i en kultur, der hylder døden langt mere end livet. En årlig fejring af døden passer ganske glimrende ind i en kultur, der mener, at aktiv dødshjælp, abort og fosterdiagnostik er udtryk for barmhjertighed, værdighed og er kulturfremmende.

Dertil kommer, at vi ikke kan reproducere os selv rent befolkningsmæssigt. Europæerne får simpelthen ikke børn nok. Også her stikker manglen på lyst til liv sit dystre hoved frem. Så hvordan skulle halloween i vore dage blive andet end en forherligelse af døden og ikke livet?

I England går et kirkeligt ordensfælleskab, der sig kalder for Cor et Lumen Christi (Kristi hjerte og lys), imod tendensen med at fejre halloween med død og frygt som fortegn. De vil introducere "Lysets nat". De opfordrer til, at man på halloween-aftenen stiller levende lys og eventuelt også et ikon i stuevinduet ud mod gaden for at minde om, at Jesus er verdens lys og har overvundet døden. Også danskere, der sætter livet højere end døden, kan sætte et levende lys i vinduet. Det kan samtidig lyse vejen op for de børnespøgelser, der flakker hvileløst rundt i natten på jagt efter godbidder.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og general sekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen